
Bæredygtig organisations- og forretningsudvikling
Hvordan bidrager vi til en mere bæredygtig verden – gennem bedre ledelse? Hvordan udvikler vi bæredygtige og langtidsholdbare forretningsmodeller og organisationer, der skaber værdi for både samfund, borgere, investorer, ejere og ansatte?
Bæredygtig organisations- og forretningsudvikling fås også som e-bog. Vælg E-bog i feltet TYPE oven for.
E-bogen er en ePub fil med digitalt vandmærke.
Bæredygtig udvikling kalder på nye spørgsmål, bedre processer og reelle handlinger
Hvordan bidrager vi til en mere bæredygtig verden gennem bedre ledelse? Denne bog går nye veje og bygger bro mellem en helhedsorienteret systemisk tænkning og en mere hardcore management tilgang. Formålet er at udvikle bæredygtige og langtidsholdbare forretningsmodeller og organisationer, der skaber værdi for både samfund, borgere, investorer, ejere og ansatte.
Fokus er konkret og handlingsorienteret. Mindsettet er bæredygtigt og etisk ansvarligt. Det handler om praksis, om at stille kraftfulde spørgsmål og skabe inddragende, meningsfulde og kreative løsninger til den bæredygtige omstilling. Bogen giver ledelsesredskaber og inspiration til at udvikle mere samarbejdende og innovative organisationer, der sætter medarbejdernes potentialer, viden og erfaringer i spil. Alt sammen til gavn for organisationens opgaveløsning - og for samfundet og vores fælles fremtid.
Forfatterne vil med denne bog gøre bæredygtighedsbegrebet håndterbart og praksisnært. Det er i sandhed lykkedes. Ikke på en overfladisk og let måde, men med respekt for den kompleksitet og sammensathed, der også præger dette gamle og vigtige begreb. Bogen er både teoretisk og praktisk så moden og grundig, at den får karakter af en håndbog - i den forstand, at den er seriøs, ajour og omfattende.
- Steen Hildebrandt, ph.d, professor og adjungeret professor
Dette er en rettidig, modig, nyttig og klog bog. Rettidig fordi der er brug for den i dagens samfund og organisationer. Modig fordi den gør op med optimeringslogikken og insisterer på bæredygtighed. Nyttig fordi den leverer intuitive redskaber til at stille gode spørgsmål. Endelig er bogen klog fordi den tror på fornuften og en etisk og moralsk fordring om at respektere det enkelte menneske."
- Kurt Klaudi Klausen, professor, Syddansk Universitet
En etterlengtet juvel i ledelseslitteraturen.
- Øystein Nesset, eier og konsulent i helleogoystein AS
Bogen er et ærligt og kompetent bud på, hvordan vi kan flytte os fra en belærende svarkultur til en samarbejdende udviklingskultur.
- Rikke Albrektsen, direktør i Frederikshavn Kommune