Dine skjulte styrker
Bog E-bog

Dine skjulte styrker

Udviklingspotentialet mellem dine naturlige styrker og svagheder

978-87-7158-353-3, 2016, 104 sider

978-87-7158-354-0 )ePub), 2016,

79,20 kr. u/moms
99,00 kr. m/moms
79,20 kr. u/moms
99,00 kr. m/moms

Vores udviklingspotentiale ligger i de 70 procent af vores færdigheder, som vi ikke rigtig giver opmærksomhed.

ANMELDERCITAT

Er man optaget af personlig ledelsesudvikling, og kan man acceptere en meget systematisk tilgang til emnet, er denne bog et godt bud til såvel erfarne ledere som ledere på vej.
- Ulla Bechsgaard, Jyllands-Posten, 20. februar 2016

Om serien

Denne bog udgives i serien DIT ARBEJDSLIV. Bøgerne i denne serie handler om det, der betyder noget for dig og dit arbejdsliv.

Du får ny indsigt i og inspiration til, hvordan du styrker dine kompetencer og udvider dine handlemuligheder i det daglige arbejde. Du kan bl.a. læse om veje til personlig udvikling, og hvordan du håndterer konkrete problemer i arbejdslivet.

Bøgerne er skrevet direkte til dig, der er i arbejde eller er på vej dertil. De er dybe i indholdet og lette i sproget. Alle kan læse med – medarbejdere og ledere på alle niveauer.

Bøger som StrengthsFinder 2.0 af Tom Rath har hjulpet ledere til at finde deres styrker. Men hvad skal vi gøre med styrkerne? Vores udviklingspotentiale ligger i de 70 procent af vores færdigheder, som vi ikke rigtig giver opmærksomhed. Mange erfarne og vordende ledere koncentrerer sig ofte om at forbedre deres naturlige styrker (de øverste 20 procent af deres færdigheder) eller få bugt med deres svagheder (de nederste 10 procent). Som mennesker har vi en tilbøjelighed til at fokusere på ekstremerne. Enten koger vi alt ned til, hvad vi ikke er gode til, og forsøger at korrigere det, eller også trækker vi på det, der falder os naturligt, og læner os op ad vores naturlige styrker.  

Milo og Thuy Sindell forklarer, at vi bruger for meget energi på at blive bedre til det, vi har svært ved, og at det tager for lang tid i forhold til, hvad vi får ud af det. Der er ingen gevinst forbundet dermed. Vi skal hverken fokusere på vores svagheder eller vores naturlige styrker. Vi skal give opmærksomhed til vores skjulte styrker, der er de 70 procent af vores underudviklede færdigheder i midten, som hverken falder os helt naturlige eller som vi er dårlige til. Det er her, vores udviklingspotentiale ligger. 

Effektive ledere udvikler sig og vokser gennem hele deres karriere, hvorimod dårlige ledere hænger fast i et mønster, hvor de er blevet så afhængige af deres styrker, at det giver bagslag, fordi de ikke udvikler sig i takt med omgivelserne. Det er svært for ledere at ramme balancen mellem de evner, der fører til avancement, og den omstillingsparathed, der skal til for at udvikle nye evner. Talent, viden og færdigheder i forening er vores naturlige talenter, og når de helt naturligt kommer i spil, er der tale om en naturlig styrke. En bevidsthed herom er af afgørende betydning for at kunne finde det rette job eller den rette karrierevej. Vores skjulte styrker kommer i spil, når vi skal udvikle vores karriere. Ved at identificere vores udviklingspotentiale kan vi bane vej for en vækstorienteret tankegang, se vores læringsmuligheder og udvikle os fagligt. Det handler om at bruge og udvikle de rette færdigheder på det helt rigtige tidspunkt. 

Første del af bogen præsenterer konceptet bag de skjulte styrker og beskriver, hvordan det enorme potentiale i vores midterste færdigheder kan fungere som en kilde til konstant vækst. 
Anden del er en vejledning til at vurdere og blive bekendt med vores skjulte styrker, vores naturlige styrker og vores svagheder.
Sidste del indeholder en køreplan og link til en gratis online test, der kan bidrage til at afgøre, hvilke af vores skjulte styrker der bedst støtter os i at nå vores mål. Der er tale om en dokumenteret metode til livslang læring og faglig udvikling for både nuværende og fremtidige ledere. 

Bogen henvender sig til erfarne og kommende ledere, som er interesserede i at få indsigt i deres udviklingspotentiale.

Oversat fra engelsk af Christoffer Østergaard.

Indkøbskurv

Din kurv er tom.

Kommende udgivelser

Et bidrag ind i den offentlige sektors søgen efter, hvordan ledere bruger viden og data til at underbygge og træffe beslutninger, uden at det fører til overstyring og målmylder.
Udkommer Fredag 1. september 2017

, , ,
Sætter fokus, hvordan man skaber gode rammer for at håndtere tabet af kolleger, genfinde mål og retning og reorganisere arbejdsprocesser og arbejdsfællesskaber, så de tilbageværende medarbejdere kan løfte organisationen videre.
Udkommer Søndag 1. oktober 2017

Vi har brug for din hjælp! Normindsamlingen er sidste fase i udviklingen af vores nye test, SEF - Sprog og Eksekutive Funktioner. Forventet udgivelse ultimo 2016
Udkommer Mandag 1. januar 2018

Alle kommende udgivelser

Kommende arrangementer

Forlagets arrangementer

Øvrige arrangementer

Alle øvrige arrangementer

Gode ideer er velkomne

Har du en idé til en bog? Et manus eller en synopsis? Mangler der en bestemt bog på markedet? Eller har du forslag til bøger, der bør oversættes til dansk? Så hører vi gerne fra dig - skriv til os på info@dpf.dk.

    Vi ser frem til at høre fra dig.