
Kort & godt om COACHING
* NYHED 25. MARTS * Hvad er coaching? De mange definitioner og forståelser er både svagheden og styrken ved coaching. I denne bog får modtagere og udbydere af coaching hjælp til at finde retning i forhold til de forskellige tilgange og tilbud, som eksisterer inden for feltet.
KORT & GODT OM COACHING af Reinhard Stelter udkommer den 25. marts 2021.
Forudbestil dit eksemplar nu. Bogen leveres umiddelbart efter udgivelsesdagen.
Hvad er coaching?
De mange definitioner og forståelser er både svagheden og styrken ved coaching. I denne bog får modtagere og udbydere af coaching hjælp til at finde retning i forhold til de forskellige tilgange og tilbud, som eksisterer inden for feltet.
Bogen giver dig et historisk og teoretisk overblik over begrebet coaching og belyser forskellige tilgange til praksis, som samles i ti bud på god coachingpraksis.
KORT & GODT OM COACHING henvender sig blandt andet til organisationer, der vil anvende coaching til at understøtte udvikling og læring. Den er også skrevet til fagets praktikere som en slags genopfriskning af centrale pointer og status over professionen. Endelig kan bogen også bruges, hvis du blot er ude efter et hurtigt overblik over coaching, eller hvis du selv overvejer at opsøge en coach.
Om forfatteren:
Reinhard Stelter er ph.d. i psykologi, professor i sport- og coachingpsykologi og leder af Coaching Psychology Unit ved Institut for Idræt og Ernæring, Københavns Universitet. Han er desuden fagkoordinator på Master of Public Governance ved Copenhagen Business School og course director på Copenhagen Summer University samt CBS Executive.
Reinhard Stelter har præget udviklingen af coaching og coachingpsykologi i Danmark og internationalt. Han var blandt andet med til at starte den danske afdeling af EMCC, European Mentoring og Coaching Council. I 2009 blev han udnævnt til Honorary Vice-President af ISCP, International Society for Coaching Psychology og er desuden founding fellow ved The Institute of Coaching at Harvard. Siden 2020 har han fungeret som rådgiver på coachinguddannelserne ved Cork University College i Irland.
Han er forfatter til en lang række bøger og publikationer om coaching på dansk og flere fremmedsprog. Den engelske oversættelse af hans bog Kunsten at dvæle i dialogen (2016) vandt prisen som ”Coaching Book of the Year 2019” ved Henley Business School.
www.rstelter.dk