Kort & godt om SEKSUEL CHIKANE & METOO
Bog

Kort & godt om SEKSUEL CHIKANE & METOO

978-87-7158-810-1, 2021, 128 sider

180,00 kr. u/moms
225,00 kr. m/moms

Hvad gør du, hvis du – eller en du kender – bliver krænket seksuelt? Hvordan forholder du dig som leder, når der finder seksuel chikane sted på arbejdspladsen? Og hvordan håndterer og forebygger arbejdsgivere seksuel chikane blandt deres medarbejdere og ledere?

Hvad gør du, hvis du – eller en du kender – bliver krænket seksuelt? Hvordan forholder du dig som leder, når der finder seksuel chikane sted på arbejdspladsen? Og hvordan håndterer og forebygger arbejdsgivere seksuel chikane blandt deres medarbejdere og ledere? 

Seksuel chikane og krænkelser forekommer ofte i ulige magtrelationer, hvor den ene part har mere magt end den anden til at åbne og lukke de ”rigtige” døre i arbejdslivet eller i uddannelsen. Det har i de seneste særligt metoo-bevægelsen sat fokus på.

Formålet med denne bog er at give læseren viden om og værktøjer til at håndtere og forebygge seksuel chikane og krænkelser i arbejdslivet. Den giver indblik i de psykologiske mekanismer, der ligger bag krænkelser og chikane – både offline og online – og forklarer, hvorfor de opstår og nogle gange bliver en del af arbejdskulturen. Mange ledere og organisationer er ikke klar over, hvor langt deres ansvar rent faktisk går. Bogen behandler derfor også de arbejdsmiljømæssige og juridiske aspekter og konsekvenser af seksuel chikane og krænkelser og beskriver lovgivningen på området. 

Kort & godt om SEKSUEL CHIKANE & METOO kan læses af både fagfolk og personer, der har haft seksuel chikane og krænkelser tæt inde på livet. Den er særlig anvendelig for ledere, undervisere, HR-afdelinger, tillidsrepræsentanter, arbejdsmiljørepræsentanter og andre, der har brug for at kunne håndtere og forebygge sager om seksuel chikane og krænkelser.

"...fyldt med fornuftige og brugbare redskaber, relevant rådgivning, huskeregler og dilemmaer. [...] Mest af alt håber jeg, at det netop er sådan en, der efterlyses af offentlige og private virksomheder her og nu, da værktøjet er rettet mod seksuel chikane og ditto krænkelser. Se den som en tiltrængt lup, der kan forstørre fokusset på tabuerne, som #MeToo-bølgen italesætter og bevidner. [...]

Så kære ledelses-ansvarlige, mellemledere og kommende chefer. Kære tillidsfolk og undervisere. Kære politikere. Grib fat i denne håndbog. Den er ikke så svær, bare skriv af. Det er tidens svar på Grønspættebogen. Dansk Psykologisk Forlag byder ofte på indhold, der er mere end bare nice-to-know. Det her er faktisk need-to-know. For os allesammen."
- Isabella Miehe-Renard, POV

... Velskrevet af en erfaren forfatter, der har greb om både psykologien, juraen og organisationsforståelsen.
- Jytte Bræmer, DBC lektør april 2021 

Om forfatteren:

Ditte Darko er psykolog, cand.psych., fra Københavns Universitet. Tidligere underviser og eksaminator ved Institut for Psykologi, KU. Ditte Darko arbejder med psykisk arbejdsmiljø og trivsel i virksomheder og organisationer, og har især beskæftiget sig med håndtering og forebyggelse af krænkelser i den danske film- og scenekunstbranche. Hun har erfaring med professionel udvikling af ledere og medarbejdere, holder oplæg og underviser i en lang række emner relateret til psykisk arbejdsmiljø og trivsel, herunder kollegastøtteprogrammer. 




 

Indkøbskurv

Din kurv er tom.

Kommende arrangementer

Forlagets arrangementer

Der er ingen kommende forlags arrangementer

Øvrige arrangementer

Alle øvrige arrangementer

Kommende udgivelser

Små forandringer på arbejdspladsen kan virke ubetydelige, men har stor betydning for trivsel og motivation.
Udkommer Tirsdag 20. april 2021

Hvad er grubleri og bekymring egentlig? Hvorfor gør man det? Hvordan påvirker det humøret og hverdagen? Hvordan kan man ændre sine vaner?
Udkommer Mandag 26. april 2021

Alle kommende udgivelser

Gode ideer er velkomne

Har du en idé til en bog? Et manus eller en synopsis? Mangler der en bestemt bog på markedet? Eller har du forslag til bøger, der bør oversættes til dansk? Så hører vi gerne fra dig - skriv til os på info@dpf.dk.

    Vi ser frem til at høre fra dig.