
Smilende hjerte-meditationer med Lulu og Theo (og Bingo)
Historien i denne fine billedbog kan hjælpe børn med at give slip på utålmodighed, frustration og vrede.
"Den er så godt fortalt og fantastisk illustreret. Børnene kan godt lide at gøre øvelserne, det er nærmest som drama og bevægelseslege. Og samtidig lærer de sig smarte og hjælpsomme handlemuligheder. Det er bare en lille perle, denne bog."
- Ester Lunddal, Børnehaveklasseforeningen, november 2015
"Bogen kan bruges af forældre, men også børn i institutioner kan få gavn af de enkle øvelser. [...] Anskaffes bredt da bogen udfylder et hul og er meget anvendelig i dagligdagen."
- Henriette Olesen, lektørudtalelse (15/47), DBC Medier
Selv når de cykler til stranden en solskinsdag, kan Lulu og Theo blive irriterede og utålmodige. Deres hund, Bingo, fortæller i denne billedbog til børn i alderen 4-8 år om de smarte trick, Lulu og Theo bruger for at blive glade igen.
Historien er en sjov måde at lære at give slip på utålmodighed, frustration og vrede på ved hjælp af dybe vejrtrækninger, smil, visualiseringer, rolige bevægelser, berøring og lyde.
Bogen er illustreret af forfatteren. Lisa Spillane er uddannet lærer i kunst og design fra NCAD i Dublin. Hun har en magistergrad i pædagogik og har grundlagt firmaet Artlink Ltd., som er en ngo, der fremmer kunstens vilkår i det nordvestlige Irland. Hun har lært meditation af qigong-mester Mantak Chia.
Oversat af Mette Lindbjerg Jørgensen.