
EOWPVT - Expressive One-Word Picture Vocabulary Test, 4.ed.
- Bestil test
- Bestil denne test via bestillingsformularen
Nu foreligger den anerkendte test til vurdering af det ekspressive ordforråd hos børn og voksne i alderen 2-80+, Expressive One-Word Picture Vocabulary Test, på dansk.
Du skal være logopæd, audio- logopæd, tale-hørekonsulent, sprogkonsulent, lingvist, kandidat i pædagogisk psykologi eller neuropsykolog for at kunne købe EOWPVT-4.
Kontakt forlaget på info@dpf.dk eller tlf. 4546 0050 for køb af testen.
EOWPVT-4 er den nyeste udgave af en klassisk test til vurdering af det ekspressive ordforråd hos børn og voksne i alderen 2-80+ år. På mindre end 20 minutter giver testen en nem og præcis vurdering af mulige forsinkelser i eller afvigelser fra et normalt og alderssvarende ekspressivt ordforråd. Scoringen tager kun 5 minutter.
I specialpædagogiske sammenhænge kan EOWPVT-4 med fordel anvendes på børn med formodede læringsvanskeligheder, eller hvor man mistænker en forsinket udvikling, når det gælder evnen til at benævne ting, begreber eller handlinger. En sådan vurdering kan – fordi testen går helt ned til 2-års-alderen – medvirke til at synliggøre problemer i tide, fordi en normal udvikling i den ekspressive ordforrådstilegnelse er kritisk for sprog- og læseudvik- lingen og tidlig intervention af helt afgørende betydning.
I kliniske sammenhænge kan EOWPVT-4 anvendes i såvel diagnostiske som behandlingsmæssige sammenhænge i forbindelse med fysiske og psykiske handicaps som autisme, ADHD, demens, Alzheimers m.fl. Testen er også velegnet som led i en udredning efter en erhvervet hjerneskade, fx med henblik på at differentiere mellem ekspressiv, impressiv eller global afasi.
EOWPVT-4 administreres på den måde, at testpersonen får forevist én tegning ad gangen, som vedkommende skal sige, hvad forestiller. Testen måler således evnen til at generere ord, når man forevises ting, begreber eller handlinger. Opgaverne i testen har en stigende sværhedsgrad (Rasch analyse), og der er ingen gulv- eller lofteffekt, hvorfor man kan identificere børn og voksne med både et underudviklet og højt udviklet verbalt ordforråd.
EOWPVT-4 markedsføres og er normeret sammen med ROWPVT, som måler det impressive ordforråd eller evnen til at forstå og kende ord. Afklaring af forskelle på det ekspressive og impressive ordforråd har betydelig diagnostisk og specialpædagogisk betydning.
EOWPVT-4 henvender sig primært til logopæder, audiologopæder, tale-hørekonsulenter, sprogkonsulenter, lingvister m.fl., men kan også anvendes af neuropsykologer og kliniske psykologer.
EOWPVT-4 består af:
• Brugermanual (varenr. 0116-01) - pris 525 kr. ekskl. moms
• Stimulushæfte med farvede illustrationer (varenr. 0116-04) - pris 695 kr. ekskl. moms
• Registrerings- og opgørelsesark, sælges i pakker a 10 stk. (varenr. 0116-07) - pris 100 kr. ekskl. moms
Materialet kan købes enkeltvis eller som komplet sæt inkl. 10 registrering- og opgørelsesark (varenr. 0116-00) - pris 1.300 kr. ekskl. moms.
Favørpris ved samlet køb af komplet sæt af EOWPVT-4 + komplet sæt af ROWPVT-4 - pris 2.375 ekskl. moms.
EOWPVT-4 registreringsarket er oversat til dansk, mens manual og stimulushæfte - med undtagelse af to danske tegninger – er det originale amerikanske materiale. Der anvendes amerikanske normer. Ved udarbejdelsen af den danske oversættelse har lektor i audiologopædi Helle Iben Bylander været tilknyttet som konsulent.