
MASC 2 - The Multidimensional Anxiety Scale for Children 2nd edition
- Bestil test
- Bestil denne test via bestillingsformularen
Den anerkendte multidimensionale skala til vurdering af angstrelaterede symptomer hos børn og unge i alderen 8-19 år er nu tilgængelig på dansk – MASC 2™
MASC 2™ kan anvendes af psykologer, læger, kandidater i pædagogisk psykologi og andre fagpersoner, der har erfaring med at foretage kliniske vurde- ringer af børn og unge med angst og tilsvarende tilstande.
Kontakt forlaget på info@dpf.dk eller tlf. 4546 0050 for køb af testen.
MASC 2™ er et omfattende og nuanceret spørgeskema, der hurtigt og effektivt kan synliggøre tilstedeværelsen af angstrelaterede symptomer og sværhedsgraden heraf hos børn og unge i alderen 8-19 år. En af styrkerne ved MASC 2™ er, at der differentieres mellem væsentlige angstsymptomer og dimensioner, hvilket sjældent er tilfældet med brede spørgeskemaer, hvor flere tilstande måles på én gang, og med meget korte og ensidigt fokuserede angstskalaer.
Det tager kun 20 minutter at gennemføre MASC 2™ og 10 minutter at score den. Den er således værdifuld, når det gælder om tidligt at opspore, identificere og differentiere mellem forskellige angstrelaterede symptomer hos børn og unge med henblik på at synliggøre et behov for yderligere undersøgelser eller behandling. MASC 2™ er desuden velegnet til at monitorere og vurdere effekten af igangsatte behandlingstiltag.
MASC 2™ består af to spørgeskemaer; ét hvor barnet vurderer sig selv, og ét hvor forældrene vurderer barnet. Begge spørgeskemaer indeholder 50 spørgsmål på baggrund af hvilke, der udregnes en totalscore afledt af scoren på følgende delskalaer:
-
Separationsangst
-
Socialangst, herunder præstationsangst
-
Fysiske symptomer, herunder panikangst og anspændthed
-
Undvigelse af fare
-
Generaliseret angst
-
Tvangstilstande
MASC 2™ er udarbejdet af John S. March, M.D. og oversat og tilpasset danske forhold af projektassistent, cand.psych. Mette Lyhne og direktør, ph.d. Henrik Skovdahl Hansen, begge fra Dansk Psykologisk Forlag. Sidstnævnte har omfattende forskningsmæssig og praktisk erfaring med tilpasning af udenlandske test til danske forhold. MASC 2™ er blevet tilbageoversat og godkendt af det amerikanske forlag, der har rettighederne til testen. De danske spørgeskemaer sælges sammen med en manual på engelsk.
Se bogen Angst hos børn af Ingrid Leth og Barbara Hoff Esbjørn (red.) for yderligere læsning om området.
Priser for MASC 2™
0121-00 Komplet sæt 950 kr.*
0121-01 Manual på engelsk 675 kr.*
0121-08 Selvrapporteringsskema - sæt á 10 stk. 180 kr.*
0121-09 Spørgeskema til forældre - sæt á 10 stk. 180 kr.*
* Alle priser er ekskl. moms.