ROWPVT - Receptive One-Word Picture Vocabulary Test, 4.ed.
Test

ROWPVT - Receptive One-Word Picture Vocabulary Test, 4.ed.

1.210,00 kr. u/moms
1.512,50 kr. m/moms
Bestil test
Bestil denne test via bestillingsformularen

Nu foreligger den anerkendte test til vurdering af det impressive ordforråd hos børn og voksne i alderen 2-80+, Receptive One-Word Picture Vocabulary Test, på dansk.

Køb ROWPVT-4

Du skal være logopæd, audio- logopæd, tale-hørekonsulent, sprogkonsulent, lingvist, kandidat i pædagogisk psykologi eller neuropsykolog for at kunne købe ROWPVT-4.

Kontakt forlaget på info@dpf.dk eller tlf. 4546 0050 for køb af testen.

ROWPVT-4 er den nyeste udgave af en klassisk test til vurdering af det impressive ordforråd hos børn og voksne i alderen 2-80+ år. På mindre end 20 minutter giver testen en nem og præcis vurdering af mulige forsinkelser i eller afvigelser fra et normalt og alderssvarende impressivt ordforråd. Scoringen tager kun 5 minutter.

I specialpædagogiske sammenhænge kan ROWPVT-4 med fordel anvendes på børn med formodede læringsvanskeligheder, eller hvor man mistænker en forsinket ordkendskabsudvikling. En sådan vurdering kan – fordi testen går helt ned til 2-års-alderen – medvirke til at synliggøre problemer i tide, fordi en normal udvikling i den impressive ordforrådstilegnelse er kritisk for sprog- og læseudviklingen og tidlig intervention af helt afgørende betydning.

I kliniske sammenhænge kan ROWPVT-4 anvendes i såvel diagnostiske som behandlingsmæssige sammenhænge i forbindelse med fysiske og psykiske handicaps som autisme, ADHD, demens, Alzheimers m.fl. Testen er også velegnet som led i en udredning efter en erhvervet hjerneskade, fx med henblik på at differentiere mellem ekspressiv, impressiv og global afasi.

ROWPVT-4 administreres på den måde, at testpersonen skal udpege et billede blandt fire alternativer, som illustrerer det ord, testeren benævner. Testen måler således evnen til at forstå, hvad ting, begreber eller handlinger betyder. Opgaverne i testen har en stigende sværhedsgrad (Rasch analyse). Der er ingen gulv- eller lofteffekt, hvorfor man kan identificere børn og voksne med både et underudviklet og højt udviklet verbalt ordforråd.

ROWPVT-4 markedsføres og er normeret sammen med EOWPVT-4, der måler det ekspressive ordforråd eller evnen til at generere ord. Afklaring af forskelle på det impressive og ekspressive ordforråd har betydelig diagnostisk og specialpædagogisk betydning.

ROWPVT-4 henvender sig primært til logopæder, audiologopæder, tale-hørekonsulenter, sprogkonsulenter, lingvister m.fl., men kan også anvendes af neuropsykologer og kliniske psykologer.

ROWPVT-4 består af:
• Brugermanual (varenr. 0115-01) - pris 485 kr. ekskl. moms
• Stimulushæfte med farvede illustrationer (varenr. 0115-04) - pris 675 kr. ekskl. moms
• Registrerings- og opgørelsesark, sælges i pakker a 10 stk. (varenr. 0115-07) - pris 90 kr. ekskl. moms.

Materialet kan købes enkeltvis eller som komplet sæt inkl. 10 registrering- og opgørelsesark (varenr. 0115-00) - pris 1210 kr. ekskl. moms.
 Favørpris ved samlet køb af komplet sæt af EOWPVT-4 + komplet sæt af ROWPVT-4 - pris 2195 kr. ekskl. moms.

ROWPVT-4 registreringsarket er oversat til dansk, mens manual og stimulushæfte – med undtagelse af tre danske tegninger – er det originale amerikanske materiale. Der anvendes amerikanske normer. Ved udarbejdelsen af den danske oversættelse har lektor i audiologopædi Helle Iben Bylander været tilknyttet som konsulent.

Indkøbskurv

Din kurv er tom.

Kommende udgivelser

,
Gode hemmeligheder, der kilder i maven, behøver ikke at blive fortalt til de voksne. Men dårlige hemmeligheder, der gør ondt i maven, skal siges.
Udkommer Onsdag 25. oktober 2017

Vi har brug for din hjælp! Normindsamlingen er sidste fase i udviklingen af vores nye test, SEF - Sprog og Eksekutive Funktioner. Forventet udgivelse ultimo 2016
Udkommer Mandag 1. januar 2018

,
Hjælp os med at få færdiggjort SPA, så testen kan komme ud og skabe værdi i praksis i arbejdet med børn og unge med vanskeligheder. Forventet udgivelse ultimo 2016
Udkommer Onsdag 1. august 2018

Alle kommende udgivelser

Kommende arrangementer

Forlagets arrangementer

Øvrige arrangementer

Alle øvrige arrangementer

Gode ideer er velkomne

Har du en idé til en bog? Et manus eller en synopsis? Mangler der en bestemt bog på markedet? Eller har du forslag til bøger, der bør oversættes til dansk? Så hører vi gerne fra dig - skriv til os på info@dpf.dk.

    Vi ser frem til at høre fra dig.