Flugten fra sneglefarmen
Undervisning

Flugten fra sneglefarmen

Hvad ved du om snegle? En børnefagbog

978-87-7158-322-9, 2016, 48 sider

279,20 kr. u/moms
349,00 kr. m/moms

Dobbeltbog, der består af et snegleeventyr og en fagbog om snegle. Bogen indeholder aktiviteter, rim, sange og illustrationer, som understøtter fremdriften i såvel eventyret som i fagdelen.

ANMELDERCITAT

Bogen er som skræddersyet, når vi skal arbejde med såvel oplæsningsmålene som med de naturfaglige mål i FFM, og jeg er ikke i tvivl om, at børnene vil elske den. WOW!
- Lene Krogh Larsen, Børnehaveklasseforeningen, juni 2016


En nyttig bog for fagfolk, fordi den indeholder mange forskellige muligheder og ideer.
- Elisabeth Bennetsen, DBC, Lektørudtalelse maj 2016
Jeg synes, at "Sneglebogen" har mange forskellige lag og indfaldsvinkler. Anbefal den til forældre, børnehaver og brug den som logopæd.
- Birgitte Franck, Dansk audiologopædi, 2016
Jeg har givet bogen fem stjerner, da den er rigtig fin og lækker.
- Mette Munck Theisen, JAGOO, august 2016
Det er en meget informativ bog med flotte, skønne, farverige og glade illustrationer af Jonas Prip Thorsen, der kan tales meget om [...] En varm anbefaling skal lyde herfra.

- Pernille Lykkestrand, Læsepædagogen, november 2016

Lyt til sangene fra bogen

Du kan lytte til Slimsangen og Sådan er snegle på vores Youtube-kanal.

Flugten fra sneglefarmen. Et snegleeventyr / Hvad ved du om snegle? En børnefagbog er en dobbeltbog, der består af en fagbog om snegle og et snegleeventyr.

Bogens hensigt er at give børn adgang til faglig viden om snegle og sneglearter, med særlig vægt på vinbjergsneglen, og at denne viden kan komme i spil i forbindelse med læsning af snegleeventyret Flugten fra sneglefarmen. Det handler om vinbjergsneglen Herman fru Ditte, som bliver fanget og anbragt i en sneglefarm og må gå så meget grueligt igennem, indtil det lykkes ham, at komme hjem til sin dejlige, fugtige vold.

Bogens udformning bygger på viden om læseteorier med særlig vægt på The Hanen Centres ABC and beyond. Teksten er udformet, så børn delvist kan læse med, ved at teksten undertiden er erstattet af billeder. Derved kan børn og voksne snakke om, hvordan man kan læse billeder og forskellen mellem billeder og tekst.

Grafisk viser teksten, om sneglene RÅBER eller hvisker, hvilket giver børn og voksne muligheder for at snakke om, hvilke signaler er ligger i det skrevne ord. Der er også ideer i teksten til, hvordan man kan styrke børnenes evne til at inferere, det vil sige læse mellem linjerne og bruge de informationer, som tegningerne giver, til at forstå teksten og omvendt. Bogen indeholder ordforklaringer, som kan bruges til inspiration, når man eksempelvis skal forklare børn, hvad en vold er, hvis de ikke ved det i forvejen.

Derudover indeholder bogen sange, illustrationer og ideer til aktiviteter, som understøtter fremdriften i såvel eventyret som i fagdelen.

Bogen handler om netop snegle, fordi alle børn, hvad enten de bor på Nørrebro eller på landet, har mulighed for at møde snegle og generelt virker optagede af og interesserede i dette fascinerende bløddyr.

Både i fagbogen og i eventyret vil børnene møde en lang række forskellige sneglearter. Det kan måske inspirere til, at man ikke bare taler om, at man har fundet en snegl på legepladsen, men også får lyst til at undersøge, præcis hvad det er for en slags snegl, der kom krybende forbi på sin slimede fod.

Denne flotte børnefagbog henvender sig primært til børnehavebørn, men er også velegnet til de yngste i indskolingen. Desuden vil bogen være oplagt at anvende i forbindelse med tværfagligt samarbejde mellem dansk og faget natur og teknik.

Bogen er blevet til i et tværfagligt projekt i samarbejde mellem lektorer i børns sprog Trine Kjær Krogh og Helle Iben Bylander samt naturvejledere Nynne Friis Refsgaard og Judith Annette Sølvkjær og formidlings- & vidensenheden Børnehaver, Natur og Miljø. Jonas Prip Thorsen har illustreret bogen i tæt samarbejde med forfatterne.

Indkøbskurv

Din kurv er tom.

Kommende udgivelser

,
Gode hemmeligheder, der kilder i maven, behøver ikke at blive fortalt til de voksne. Men dårlige hemmeligheder, der gør ondt i maven, skal siges.
Udkommer Onsdag 25. oktober 2017

Vi har brug for din hjælp! Normindsamlingen er sidste fase i udviklingen af vores nye test, SEF - Sprog og Eksekutive Funktioner. Forventet udgivelse ultimo 2016
Udkommer Mandag 1. januar 2018

,
Hjælp os med at få færdiggjort SPA, så testen kan komme ud og skabe værdi i praksis i arbejdet med børn og unge med vanskeligheder. Forventet udgivelse ultimo 2016
Udkommer Onsdag 1. august 2018

Alle kommende udgivelser

Kommende arrangementer

Forlagets arrangementer

Øvrige arrangementer

Alle øvrige arrangementer

Gode ideer er velkomne

Har du en idé til en bog? Et manus eller en synopsis? Mangler der en bestemt bog på markedet? Eller har du forslag til bøger, der bør oversættes til dansk? Så hører vi gerne fra dig - skriv til os på info@dpf.dk.

    Vi ser frem til at høre fra dig.