
Folkeuniversitetet Herning: Arbejdsrelationer & relationsarbejde
Arbejder du som leder, projektleder eller konsulent? Sidder du for bordenden i mange forskellige processer, der har med mennesker at gøre – det kan være alt fra møder og medarbejderudvikling til projektforløb, rekruttering og afskedigelser?
Forelæsningen kaster lys over, hvordan man kan arbejde med processer, der involverer mennesker, som skal ledes fra et sted til et andet. Det kan fx være, når to eller flere mennesker skal samarbejde om at løse en arbejdsopgave. Det ligger i sådanne processers natur, at vi ikke kan kontrollere dem, uanset hvilken kasket vi har på. Men vi kan udvikle vores evner til at mestre dem.
Med afsæt i organisationspsykologiske teorier præsenteres nye metoder og værktøjer, der kan give os farbare veje at gå. Få bl.a. indblik i værktøjerne 'Håndslag' og 'Klar Tale', der kan hjælpe os med at lave aftaler, der forpligter – og få os til at kommunikere klart, når aftalerne alligevel ikke overholdes. Forelæsningen er baseret på bogen 'Arbejdsrelationer & Relationsarbejde'.
Praktisk information
Forelæsningen finder sted onsdag d. 04.12.2019 kl. 17:15
AU Herning, lokale oplyses på stedet
Birk Centerpark 15
7400 Herning
Pris og tilmeldning
Det koster 380 kr. at deltage i forelæsningen (210 kr. for studerende).
Tilmelding skal ske via Folkeuniversitetet her.