Af Anne Marie Marquardsen

Huset

Dialogisk læsning i børnehave og skole

  • Antal
    -
    +
    448,00 kr.
I alt
448,00 kr.
358,40 kr. ekskl. moms
En nytænkende og anderledes fagbog for professionelle, der arbejder med børn og sprogudvikling.

Huset er dels en utraditionel børnebog, dels en fagbog for personalet i børnehave, SFO og skole. Børnebogsdelen består af billedbog, opslagsbog og aktivitetsbog. Fagbogsdelen består af introduktion, dialogisk læsning og aktivitetshåndbog. Børnebogen er velegnet til dialogisk læsning, og de tilknyttede noter udvider læseoplevelsen med nye fortællinger, der igen udvides med aktiviteter, som er lige til at gå til i dagligdagen. Teksterne pirrer barnets lyst til at lege, fantasere og udforske (4-8 år).

Historien foregår i årene fra 1900 og beskriver datidens kulturelle begivenheder og levevilkår – emner, som giver børnene mulighed for at forstå/genkende egne kulturelle rødder. Bogens intention er at underholde, give mening og skabe en nysgerrig lyst til at vide mere: at lade barnet mærke glæden og nydelsen ved at opleve en tekst folde sig ud samt at lade barnet få kroppen med i meningsfulde aktiviteter.

Giver fortællingen en ny dimension
Materialet arbejder naturligt med en avanceret læsekonvention, som fungerer enkelt i praksis – nemlig tekster med notehenvisning. Børnenes opslagsbog indeholder tekster til hver note og giver grundfortællingen en ny dimension: en historie i historien. Det samme gør sig gældende for aktivitetsbogen, der gemmer på illustrationer, som pirrer barnets nysgerrighed og lyst til at afprøve lege og eksperimenter.

Voksenfagbogsdelen arbejder didaktisk med børnenes stof og er hermed en praktisk og fantasifuld håndbog til brug i det daglige arbejde – det gælder både i forhold til planlægning, aktivitet, dokumentation og evaluering. Arbejdsark til fri kopiering forenkler skriftligheden omkring de pædagogiske læreplaner.

Mulighed for differentiering
Husets særlige styrke ligger i, at det er muligt at differentiere brugen – at arbejde med stoffet i den faglige virkelighed i både børnehave, SFO, børnehaveklasse og på de første klassetrin. Bogen er udviklet til at skabe sammenhæng i overgangen fra dagtilbud til skole. Der er således fokus på sammenhæng mellem dagtilbuddets pædagogiske læreplaner, børnehaveklassens undervisning og den første fagdelte undervisning.

Vil du vide mere?
Hvis du vil vide mere om forfatter Anne Marie Marquardsens arbejde med dialogisk læsning og udvikling af sprogmiljøet i daginstitutioner, kan du besøge siden Den Gode Daginstitution.

Fakta

Udgivelsesår
2013
ISBN
978-87-7706-803-4
Antal sider
200

Om forfatteren

AM
Anne Marie Marquardsen

Anne Marie Marquardsen, pædagogisk konsulent med PD i Organisation og Ledelse og pædagog. Har endvidere HF i billedkunst og efteruddannelse i tidlig sprogtilegnelse og børnelitteratur. Forfatter og foredragsholder.

Video

Se forfatter Anne Marie Marquardsen præsentere bogen.

Anmeldercitater

"En bog, der kan alt det på en gang, må vel siges at være lidt af et scoop."

Ina von Barm, Skolestart.dk, september 2013

"Har man ikke tidligere arbejdet med dialogisk læsning, er dette materiale en rigtig god måde at komme igang."

Lotte Bolø, Læsepædagogen, nr. 6, 2013

... gennemarbejdet og let at gå til."

Lisbeth Thue Hansen, DBC lektørudtalelse uge 28, 2013

"Hvor er det dejligt, at denne bog er blevet til virkelighed. Det er en bog, der kan pirre børn til at lære at læse. [...] Jeg er ovenud begrejstret for bogen."

Pia Weise Pedersen, Folkeskolen, nr. 14 2013

Relaterede varer