
LØFT - læring som "ringe i vandet"
DIGITAL ARTIKEL: ”LØFT - læring som "ringe i vandet"” af Jakob Hassing, udkommet i tidsskriftet Erhvervspsykologi, nr. 3, 2020.
Denne artikel er en digital artikel i pdf-format med digital vandmærkning. Efter køb vil du modtage en e-mail med link, hvorfra den digitale artikel kan downloades. Artiklen er ophavsretligt beskyttet og må ikke videregives til brug af andre end køberen.
Resume:
I artiklen tilbydes et vindue til praksis og måden, hvorpå den løsningsfokuserede tilgang (LØFT) kan omsættes i praksis i et samarbejde med en organisation. Artiklen skitserer et kompetenceudviklingsprojekt inden for det sociale område i en stor kommune. Der sættes særligt fokus på et pragmatisk læringssyn i overensstemmelse med LØFT, og hvordan de intenderede læreprocesser både angår det borgerrettede arbejde samt individ-, team- og organisationsniveauerne. De principper, som teoretisk og metodisk ligger til grund for LØFT, anvendes således som guideline for de iscenesatte læreprocesser i projektet. Artiklen har samtidig et bredere ærinde, idet der argumenteres generelt for, at de lærings-settings, som iscenesættes i et kompetenceudviklingsprojekt, gerne skal afspejle formålet med projektet og på eksemplarisk vis understøtte de kompetencer, som søges udviklet. Artiklen sammenfatter på grundlag af erfaringerne i projektet nogle pointer om den praktiske omsætning, som involverer organisation og ledelse, og artiklen slutter med en kortfattet, samfundsmæssig perspektivering af kompetenceudvikling af denne art i kommuner i det hele taget.