
Mennesket - det hypersociale dyr
En spændende bog henvendt til alle som interesserer sig for menneskets adfærd. Forfatteren Jill Byrnit har en doktorgrad i komparativ psykologi og er kendt fra TV2s serie ’Menneskedyret’
Med mange skønne eksempler argumenterer forfatteren for, at det, der gør mennesket unikt, er vores evne til at „tankelæse" eller at forstå, at andres handlinger fremkommer på baggrund af ønsker, tanker og formodninger. Denne sociale forståelse ændrer radikalt på den måde, hvorved vi relaterer os til hinanden og livet og åbner på godt og ondt op for måder at have med artsfæller at gøre, der rækker langt ud over andre flokdyrs sociale manøvremuligheder.
En spændende bog henvendt til alle som interesserer sig for menneskets adfærd. Forfatteren, der har en doktorgrad i komparativ psykologi og er kendt fra TV2s serie ’Menneskedyret’, har i årevis forsket i den sociale viden hos mennesket og andre aber og gør i bogen op med nogle af de myter, der eksisterer om mennesket og andre aber.