Denne artikel er en digital artikel i pdf-format med digital vandmærkning. Efter køb vil du modtage en e-mail med link, hvorfra den digitale artikel kan downloades. Artiklen er ophavsretligt beskyttet og må ikke videregives til brug af andre end køberen.

Resume:
Følgende artikel vil gennem analyser af teori og forskning udvide læserens
forståelse af mobbeproblematikker og pege i retning af nye
interventionspraksisser i arbejdet med mobning på arbejdspladser.
Der sættes spørgsmålstegn ved mobbepolitikkens teoretiske og videnskabelige
udgangspunkter, og det vil blive tydeligt, at vi allerede
i udformningen af mobbeteorier skal have blik for senere indvirkning på interventionspraksis. Med baggrund i Bent Flyvbjergs (2009) Samfundsvidenskab som virker, bliver omdrejningspunktet samfundsvidenskabens etiske forpligtelse til at udsige, hvad der er godt og
dårligt for mennesker, for efterfølgende at kunne forme en etisk forebyggelses- og interventionspraksis. Når man arbejder med mobning i professionel praksis, er et redskab, der ofte stilles til rådighed “mobbepolitikken”. En mobbepolitik er kendetegnet ved at være en socialkontrakt, der skal tjene til at skabe åbenhed og fælles sociale retningslinjer for håndtering af mobning. Mobning defineres ofte: “… som en situation, hvor man regelmæssigt over en længere periode udsættes for ubehagelige eller negative handlinger, som man ikke formår
at håndtere eller forsvare sig imod” (Mikkelsen & Høgh, 2010, s. 7).