
Muligheder, udfordringer og dilemmaer i forbindelse med coaching i en organisatorisk kontekst
DIGITAL ARTIKEL: "Muligheder, udfordringer og dilemmaer i forbindelse med coaching i en organisatorisk kontekst" af Peter Hansen-Skovmoes og Gert Rosenkvist, udkommet i tidsskriftet Erhvervspsykologi, nr. 3, 2015.
Denne artikel er en digital artikel i pdf-format med digital vandmærkning. Efter køb vil du modtage en e-mail med link, hvorfra den digitale artikel kan downloades. Artiklen er ophavsretligt beskyttet og må ikke videregives til brug af andre end køberen.
Resume:
“Jeg troede, at vi skulle gå på gløder og have en ud-af-kroppen-oplevelse.”
Citatet stammer fra en leder, som deltog i en intern coachinguddannelse,
som vi gennemførte for en organisation i slutningen af
90’erne, og viser, at coaching allerede på dette tidspunkt af nogle blev
forbundet med en spirituel eller nærmest religiøs oplevelse. Siden da
er coaching blevet endnu mere mangeartet og spænder lige fra teenagecoaching, indretnings- og havecoaching, hestecoaching med videre.
Man kan med gode argumenter fremføre, om det ikke var på
tide at aflive coachingbegrebet som bastard og flydende betegner og
så se at komme videre med en mere meningsfuld konstruktion, som
kunne åbne for nyttige og udviklende professionelle samtaler i organisationer.
Vi vil dog gerne se, om det skulle være muligt at opdrage bastarden til at blive en nyttig skabning for udvikling af ledelses- og medarbejderudvikling.