Nanna på Bjørnehjem
Bog

Nanna på Bjørnehjem

978-87-7158-679-4, 2019, 48 sider

199,20 kr. u/moms
249,00 kr. m/moms

Højtlæsningsbog om to bjørneunger, der er bedste venner i Bjørnehaven. Nanna skal på børnehjem og det bekymrer Samson, som forestiller sig alt muligt. Bogen giver børnene og de voksne, der læser op - om det er forældre eller pædagoger - mulighed for at skabe et fortroligt rum til en god snak om rummelighed og tabuer om at være anbragt uden for hjemmet. Bogen er afprøvet af pædagoger og børn i Aarhus kommune.

Ny højtlæsningsbog om bjørneungerne Nanna og Samson fra Hemmeligheder af Lisbeth Zornig Andersen og Freja Palsgaard Andersen (2017).

Nanna på Bjørnehjem er en højtlæsningsbog om to bjørneunger, der er bedste venner i Bjørnehaven. Nannas forældre kan ikke passe godt nok på Nanna, og derfor skal Nanna på Bjørnehjem. Det bekymrer Samson, der forestiller sig alt muligt. Indtil han kommer på besøg hos Nanna på Bjørnehjemmet og ser, at hun har det godt.

Bogen giver børnene og de voksne, der læser op - om det er forældre eller pædagoger - mulighed for at skabe et fortroligt rum, hvor både børn og voksne kan blive klogere på, hvad det indebærer, hvis et barn skal flytte på børnehjem. Det er der nemlig mange slemme forestillinger om, både hos børn og voksne. Men heldigvis er virkeligheden en anden.

Nanna på Bjørnehjem henvender sig til børnehavebørn i alderen 4-7 år, men kan også læses i 0. og 1. klasse eller derhjemme. Bogen kan læses på flere måder. Enten som en almindelig højtlæsningsbog, der kan give en god snak med far, mor eller pædagogen om at vokse op på en anden måde end de fleste. Eller mere systematisk som en del af børnehavens læreplaner understøttende mål om dialogisk læsning, almen dannelse, læringsrumsindsats mv.

Bogen er blevet afprøvet af pædagoger og børn i Aarhus kommune i samarbejde med Lisbeth Zornig Andersen. Erfaringen er, at bogen giver anledning til en god snak om tabuer og rummelighed - både blandt børn og voksne.

Det anbefales, at den voksne læser vejledningen og efterordet, inden bogen læses højt med børn.

Bogens efterskrift er skrevet af Mette Guldager, der er områdeleder på daginstitutionsområdet i Aarhus kommune, og det faglige efterord er skrevet af børnepsykolog Rikke Yde Tordrup.

I mine øjne er dette en vigtig bog, der lykkes fremragende med i sig selv at være en god fortælling til højtlæsning, men samtidig at være meget mere end en højtlæsningsbog ved at behandle et overset, sårbart emne på en elegant, inddragende måde i børnehøjde. Jeg giver således bogen mine varmeste anbefalinger.
- Majken Skjølstrup, P - Psykologernes Fagmagasin

Indkøbskurv

Din kurv er tom.

Kommende udgivelser

, , , , , , , ,
Tidsskrift om gode læringsmiljøer. Tema: Social bæredygtighed og de 17 Verdensmål.
Udkommer Mandag 12. august 2019

En scrapbog til dig der gerne vil skabe et smukt og varigt minde om en person, du har mistet.
Udkommer Mandag 19. august 2019

Med denne bog har Brené Brown startet en verdensomspændende debat om, hvordan vi lægger ledelsesflosklerne bag os og leder med mod, hjerte og integritet.
Udkommer Søndag 1. september 2019

, , , , , ,
Tidsskrift om DIALOG > UDVIKLING > LEDELSE > ORGANISATION
Udkommer Onsdag 18. september 2019

Alle kommende udgivelser

Kommende arrangementer

Forlagets arrangementer

Der er ingen kommende forlagsarrangementer

Øvrige arrangementer

Gode ideer er velkomne

Har du en idé til en bog? Et manus eller en synopsis? Mangler der en bestemt bog på markedet? Eller har du forslag til bøger, der bør oversættes til dansk? Så hører vi gerne fra dig - skriv til os på info@dpf.dk.

    Vi ser frem til at høre fra dig.