
Perspektiver på supervision
Antologien samler nogle teoretiske, metodiske og praktiske perspektiver på supervision
Bogen indgår i ERHVERVSPSYKOLOGISERIEN, der handler om psykologien i vores arbejdsliv.
Bøgerne i serien giver indblik i de psykologiske aspekter af vores hverdag på jobbet og kommer med konkrete råd til, hvordan vi kan forbedre vores arbejdsliv – i såvel privat som offentligt regi.
I en tid hvor supervision har vundet stor udbredelse inden for erhvervspsykologien og i en række andre sammenhænge samler denne antologi nogle af de mest benyttede teoretiske, metodiske og praktiske perspektiver på supervision. Den beskriver de systemiske, narrative og eksistentielle tilgange og udfolder en række perspektiver på læring og kompetenceudvikling, organisatorisk kompleksitet, relationen mellem supervision og organisation samt evaluering af supervision.
Perspektiver på supervision henvender sig til alle, der interesserer sig for supervision – teoretisk, metodisk og praktisk. Bogen egner sig desuden til ledere, konsulenter og andre, som agerer i organisationer, hvor supervision er en aktivitet, der skal skabe udvikling i arbejdet samt til dem, der lader sig supervisere.