Set med børns øjne
Bog

Set med børns øjne

Om menneskeforståelse

978-87-7706-542-2, 2009, 180 sider

240,00 kr. u/moms
300,00 kr. m/moms

Metoder for og praktiske anvisninger til, hvordan de voksne i barnets dagligdag - pædagoger, forældre og lærere - kan træne selvindsigt og menneskeforståelse i hverdagen med barnet

Anmeldercitat

[...] En meget nyttig bog for de mange voksne, der hver dag ’slås’ med børn uden de nød- vendige sociale kompetencer.
- Per Schultz Jørgensen, Politiken

De fleste børn udvikler "af sig selv" selvindsigt, empati og menneskeforståelse i omgangen med børn og voksne: hjemme, i børnehaven, i skolen og i fritiden.

Nogle børn udvikler ikke denne indsigt og forståelse på grund af udviklingsforstyrrelser som ADHD, mental retardering, autisme og beslægtede tilstande, eller på grund af omsorgssvigt. Daglig træning i selvindsigt og menneskeforståelse kan hjælpe barnet til ikke at komme i situationer, hvor dets adfærd er uhensigtsmæssig, aggressiv eller destruktiv, fordi barnet ikke kan aflæse situationen eller andres følelser. Det er ikke nok kun at anvende terapi og skemalagt social træning. Uden forestillinger om egne og andres følelser kan man ikke afprøve og vælge handlemuligheder på "den indre scene" – og så er man i sine følelsers vold. Det går ofte galt, når følelsen er vrede eller frygt.

Bogens mange tegninger illustrerer de situationer, hvor tingene kan gå skævt på grund af barnets manglende indlevelsesevne, og bliver dermed en støtte og et redskab i dialogen mellem voksen og barn i den daglige træning.

Med udgangspunkt i udviklingspsykologisk teori præsenterer forfatteren metoder for og praktiske anvisninger til, hvordan de voksne i barnets dagligdag - pædagoger, forældre og lærere - kan træne selvindsigt og menneskeforståelse i hverdagen med barnet med det formål at udvikle barnets indsigt i følelsesmæssige sammenhænge - hos sig selv og andre. Altså at skabe de forestillinger i barnets hoved, der ikke kom af sig selv: deres indre billeder af sig selv, af andre mennesker og af verden.

Bogen er skrevet af Anne Vibeke Fleischer, som er autoriseret psykolog og specialist i børneneuropsykologi, med bidrag af Carsten Lose. Illustreret af Claes Movin.

Solgt til udgivelse på svensk. Se mere på Studentlitteraturs hjemmeside.

Indkøbskurv

Din kurv er tom.

Kommende arrangementer

Forlagets arrangementer

Øvrige arrangementer

Der er ingen kommende øvrige arrangementer

Kommende udgivelser

,
Hvad er samskabelse? Hvad sker der med samskabelse, når den møder virkeligheden og hverdagen? Kan samskabelse indfri de store ambitioner om fremtidens velfærdssamfund?
Udkommer Tirsdag 18. maj 2021

,
Det kognitive funktionsniveau har væsentlig betydning for den enkeltes evne til at følge en uddannelse, passe sit arbejde, regulere følelser og indgå i og fastholde sociale relationer.
Udkommer Fredag 28. maj 2021

,
Når en leder rykker opad i organisationen, skal noget læres og andet aflæres. Det er afgørende at vide hvad og hvordan.
Udkommer Fredag 28. maj 2021

, ,
Præsenterer på en tilgængelig måde de væsentligste resultater fra mindsetforskningen og diskuterer, hvad det udviklende mindset koblet med psykologisk tryghed kan betyde for virksomheder og ledere
Udkommer Torsdag 3. juni 2021

Alle kommende udgivelser

Gode ideer er velkomne

Har du en idé til en bog? Et manus eller en synopsis? Mangler der en bestemt bog på markedet? Eller har du forslag til bøger, der bør oversættes til dansk? Så hører vi gerne fra dig - skriv til os på info@dpf.dk.

    Vi ser frem til at høre fra dig.