
Teori U som ramme for innovativ organisationsudvikling
Hvad sker der, når Teori U bruges i stor skala? Hvordan er det muligt at skabe læring, udvikling og forandring på og mellem alle niveauer i en organisation?
"Jeg kan i den grad anbefale bogen til alle, der gerne vil have inspiration til, hvordan dialogen kan bygge bro ind i fremtidens skole." Christina Hostrup, Folkeskolen.dk, 4. april 2013.
"Lone Bellings bog er en bog, jeg vil vende tilbage til mange gange ... både teoretisk klar og lettilgængelig og en værdifuld værktøjskasse..."
Henning Strand, Pædagogisk Psykologisk Tidsskrift nr. 2, 2013
"... Det er velskrevet og meget illustrativt. Bogen er således fyldt med konkrete øvelser og eksempler, som vil gøre det let for de mere uprøvede at arbejde med denne teori ..."
James Høpner,
DJØF Bladet 15. februar 2013
"... et meningsfuldt bidrag til forståelse af, hvad Teori U kan bidrage med. Bogen er lækker at få i hånden ... De indledende afsnit giver på ganske få sider et overblik over helt centrale begreber i Teori U. Præcist og kort fortalt..."
Læs hele Ragnhild Christensens anmeldelse fra Psykolog Nyt nr. 5, 2013.
--------------------------------------
Kom til et spændende arrangement, når Folkeuniver- sitetet i Herning inviterer til forelæsning, hvor forfatter Lone Belling vil undervise i Teori U som ramme for innovativ organisationsudvikling. Læs mere her.
Teori U som ramme for innovativ organisationsudvikling ser på, hvad der sker, når Teori U bruges i stor skala. Når arbejdet flytter sig fra de overskuelige enheder til de større samfundsbærende institutioner og virksomheder og dermed griber ind i komplekse systemiske strukturer og forståelser.
Hvordan kan vi begribe og gribe de mangfoldige møder mellem teori og praksis, mellem mennesker og systemer, interesser og perspektiver på alle mulige niveauer, og hvilke nye typer af udfordringer dukker op? Hvordan er det muligt at skabe læring, udvikling og forandring på og mellem alle niveauer i en organisation?
Bogens tre hovedcases er hentet fra store forandringsprojekter i det offentlige: Skolen i bevægelse i Vejle kommune, Mental Frikommune i Ikast-Brande kommune samt Modul 8 på hovedet, et projekt på sygeplejerskeuddannelsen på Sankt Hans Hospital.
Bogen henvender sig til ledere, medarbejdere og konsulenter – og alle andre med interesse i Teori U.
”Denne bog er et bidrag til den tydeliggørelse af, hvad Teori U er i praksis, som jeg synes, vi mangler. Der er andre bøger, og tak for det, men med denne bog kommer vi længere ind i substansen; vi mærker, hvad der sker; vi ser rummet blive holdt, og vi ser de store organisatoriske udviklingsproces- ser udfolde sig.”
Fra bogens forord af Steen Hildebrandt.