
Jeg tør bare ikke
Nogle børn kan af og til være så bange, at der er opgaver eller udfordringer, de ikke kan klare. Denne bog giver børn i 4-8 årsalderen - og deres voksne - ideer og tips til hvordan de kan gå imod angsten i stedet for at gå med den.
Bøgerne i Psykologi for børn-serien findes også som e-bøger.
Vælg E-bog i feltet TYPE oven for.
E-bogen er en ePub fil med digitalt vandmærke.
(om Hvad nu hvis? og Jeg tør bare ikke)
Disse to bøger er en god hjælp for både forældre og pædagogiske faggrupper til at snakke med børn om angst og adhjælpe problemerne. Bøgerne anbefales derfor til både skole- og folkebiblioteker.
- Henrik Munch Jørgensen, DBC lektørudtalelse uge 12, 2015
Bøgerne er klart anbefalelsesværdige - både til ængstelige børn, børn med klinisk angst, deres voksne og deres søskende.
- Lisbeth Jørgensen, Psykolog Nyt, maj 2015
Bøgerne kan på det varmeste anbefales
- Aut. Psykolog Birgit Marott, Pædagogisk Psykologisk Tidsskrift, nr. 3 2015
(om Jeg tør bare ikke)
Denne bog om angst og de andre i serien "Psykologi for Børn" bør være fast pensum for alle, der beskæftiger sig med målgruppen på 4-8- år.
- Birgitte Franck, Center for høretab, april 2015
I denne bog skal du møde nogle forskellige børn. Det er børnene fra børnehaven Solsikken. Du skal også møde nogle skolebørn. De går i 2. klasse. Børnene er for det meste som alle andre børn. Men nogle gange er børnene nervøse eller usikre. Eller de har hjemve, hvis de er væk hjemmefra.
Børnene kan af og til være så bange, at der er opgaver og udfordringer, de ikke kan klare. At være bange på denne måde kaldes også at være angst. Måske har du selv oplevet følelsen af angst? Det har de fleste mennesker. Det er den følelse, man får i kroppen, når man bliver varm indeni, hjertet banker, og det kan være svært at trække vejret. Tankerne kan gå helt agurk. De kan forsøge at bilde dig ind, at den lille hund eller en fredelig edderkop er meget mere farlig, end den i virkeligheden er. Eller at du slet ikke kan falde i søvn, når du skal sove i en anden seng, end den du plejer at sove i.
I bogens sidste del er der et kapitel til de voksne. Det handler om, hvad angst er, og om hvad de voksne kan gøre for at hjælpe barnet til at gå imod angsten i stedet for at gå med den.
Illustreret af Claes Movin
Sprogkonsulent: Karin Erbo Jensen, serieredaktør: Anne Vibeke Fleischer.
Solgt til udgivelse på norsk. Se mere på Gyldendal Norsk Forlags side.
Serien PSYKOLOGI FOR BØRN kan være med til at lette samtalen mellem børn og voksne om emner, børn kan have svært ved at sætte ord på. Bøgerne er bygget op omkring et tema, og til hvert tema er der to bøger, som henvender sig til aldersgruppen henholdsvis 4-8 år og 9-13 år.
Anmeldercitater:
Voksne i skole og SFO kan have glæde af materialet, og forældre kan finde positive måder at hjælpe deres barn på.
- Mads Overmark, DBC lektørudtalelse uge 15, 2013
Det centrale i serien er dialogen i børnehøjde, herunder barnets egne erfaringer, oplevelser og opfattelse af sig selv og andre. Bøgerne er således gode til at tage fat på det, der er svært og skabe handlemuligheder og forandring.
- Iben Christiansen og Margrethe Jungersen, læs hele anmeldelsen fra Psykolog Nyt nr. 8, 2013.