
Kan vi lege os til fornyelse i offentlig ledelse?
DIGITAL ARTIKEL: "Kan vi lege os til fornyelse i offentlig ledelse?" af Katrine Schumann, udkommet i tidsskriftet Erhvervspsykologi, nr. 2, 2014.
Denne artikel er en digital artikel i pdf-format med digital vandmærkning. Efter køb vil du modtage en e-mail med link, hvorfra den digitale artikel kan downloades. Artiklen er ophavsretligt beskyttet og må ikke videregives til brug af andre end køberen.
Resume:
“Et godt sted at starte arbejdet med ledelsesgrundlaget er ved jeres
mission. Hvad er jeres afdelings mission egentlig?” Spørgsmålet indledte
et todages ledelsesseminar med chefen og mellemlederne for
Sundhedsafdelingen i Jammerbugt Kommune. Der blev først stille;
så febrilsk kiggen på hinanden og mumlen: “Den ligger altså på nettet,
så hvis der er netadgang, kan vi lige hente den ned.” “Hvis ikke I
kan huske jeres mission, hvad skal I så med den? Og hvordan kan I
overhovedet lede gennem den i hverdagen?” provokerede konsulenten. Og så blev der stille igen. Og SÅ blev der grinet.
I de næste to dage legede ledergruppen sig frem til et ledelsesgrundlag, som ikke blot gav et fælles formuleret udgangspunkt for ledelse; men som også affødte helt ny visuel identitet og branding for afdelingen og ikke mindst – en langtidsholdbar ledelsespraksis i ledelse mellem fagprofessionelt personale, borgerbetjening, politiske forventninger og administrative krav.
I de seneste mange år har en bølge af New Public Management (NPM) rullet gennem den offentlige forvaltning. Her er skriftlige analyser af værdigrundlag, strategier og handleplaner blevet krumtappen i, hvordan ledere legitimerer ledelse i en kompleks hverdag mellem borgere, politikere og professionelle. Der er blevet udarbejdet ledelsesgrundlag, SWOT-analyser, kontrakter, politikker, værdigrundlag, ledetråde og andre strategipapirer i så høj en grad, at man åbent taler om djøfiseringen af den offentlige sektor.