
Nyere lægevidenskabelig forskning peger på at det kan være gavnligt for helbredet, både i hjerne, sind og krop, at tilbringe tid sammen med en hund. Dette gælder ikke blot følelsen af velvære, som man kan føle i hundens selskab, men viser sig at have rod i en lang række fysiologiske, biokemiske, hjernebiologiske og medicinske forhold.
I Hund på recept behandles hundens helbredsfremmende effekter på en lang række af det moderne samfunds lidelser som stress, depression, angst, allergi og smerter. Bogen gennemgår de væsentligste lægevidenskabelige forskningsresultater, der peger i retning af hundens positive virkning ved alvorlige hjerne-, hjerte- og immunologiske lidelser samt ved kræftsygdomme.
Bogen viser en vej for alle, der ønsker at være så sunde og raske som muligt gennem hele livet, ligesom den er vigtig, hvis man er ramt af sygdom og ønsker at tage hånd – eller pote – om de grundlæggende vilkår og behandlingsmuligheder, som samværet med en hund tilbyder.
Fakta
- Udgivelsesår
- 2012
- ISBN (Bog)
- 978-87-7706-837-9
- Antal sider
- 255
Anmeldercitater
"... interessant og ubetinget læseguf - både hvis man er psykolog og hundeelsker."
Anna Bohn Smitshuysen
"... Og så er det hele bogens pris værd at få videnskabens blå stempel på, at hundehjernen ligner menneskehjernen til forveksling ... næste gang nogen kigger skævt, når du taler til din hund, som var den et menneske, har du arsenalet af argumenter klar..."
Sanne Rosbøg, Ekstra Bladet den 13. januar 2013. 5 ud af 6 stjerner.
"På trods af det veldokumen- terede videnskabelige indhold er bogen nem at læse også for lægfolk ... Jeg kan varmt anbefale den. Ikke mindst håber jeg, at den bliver læst af danske sundhedspolitikere, således at de kan anvende denne nye viden om hundens sundhedsfremmende virkning i planlægningen af fremtidens super-sygehuse, plejehjem, skoler m.v."
Susanne Mitchell Lindhard, AngstAvisen nr. 40, april 2013
Relaterede varer
-
At leve med kræft
Stadig flere må igennem en behandling for kræft og står med en række psykologiske, sociale og fysiske problemer. I den smerte og angst, som er forbundet med at få diagnosen kræft, trænger en række spørgsmål sig på.
300,00 kr. 240,00 kr. ekskl. moms -
Omsorg for dig, som arbejder med omsorg for andre
Hvordan kan den professionelle omsorgsgiver drage omsorg for og tage ansvar for sig selv og samtidig trives og vokse med omsorgsopgaven?
130,00 kr. 104,00 kr. ekskl. moms -
Kvinder i omsorgsrollen
Kvinder i omsorgsrollen går tæt på virkeligheden for kvinder, som i privatlivet lever med ansvaret for en nærtstående, der er afhængig af livsvigtig omsorg. Omsorg er tryghed, men når sygdom og ulykke pludselig er en del af tilværelsen, bliver utryghed og uforudselighed de betingelser, man drager omsorg under. Det er en krisetilstand. Den private omsorgsrolle er fuld af følelsesmæssige faldgruber,…
100,00 kr. 80,00 kr. ekskl. moms