Af Mette Marie Ledertoug

Styrk skolen

  • Antal
    -
    +
    400,00 kr.
I alt
400,00 kr.
320,00 kr. ekskl. moms
Anviser praktiske muligheder og metoder til kortlægning af styrker og indeholder et stort inspirationskatalog af øvelser til udforskning af styrker.

At få potentialet frem i alle elever må være det ypperste ideal for en lærer eller pædagog, og at arbejde med styrker er en af de mulige veje frem. En styrkebaseret undervisning tager udgangspunkt i at kunne kortlægge, udforske og anvende styrker i den pædagogiske dagligdag.

Styrk skolen anviser forskellige praktiske muligheder og metoder til kortlægning af styrker og indeholder desuden et stort inspirationskatalog af små og store øvelser til udforskning af styrker.

Styrk skolen har samtidig et særligt fokus på at sætte anvendelse af styrker i spil gennem implementering i skolekultur og læringsmiljø på det overordnede plan samt konkret på elevplan, klasseplan og/eller skoleplan.

Styrk skolen anviser veje til at fremme trivsel ved at inddrage styrker i den understøttende undervisning, i featureuger og i skolens traditioner og læringsmiljø. Desuden anviser den veje til at fremme læring gennem inddragelse af styrker i det fag-faglige felt, i elevplaner og handleplaner og i en synlig læring med målstyringsmodel.

Styrk skolen er et selvstændigt materiale, men kan med fordel anvendes sammen med Livsduelighed og børns karakterstyrker af Anne Linder og Mette Marie Ledertoug, Styrkekompasset af Mette Marie Ledertoug samt Styrkemappen af Anne Linder.

Fakta

Udgivelsesår
2016
ISBN
978-87-7158-314-4
Antal sider
246

Om forfatteren

Mette Marie Ledertoug

Mette Marie Ledertoug har en ph.d. indenfor styrkebaseret læring i folkeskolen og blev i 2017 nomineret til en IPPA award for bedste positiv psykologiske PhD-projekt.

Anmeldercitater

Bogen er et fantastisk værktøj for alle, som ønsker at arbejde med styrkebaseret læring.

Henrik Munch Jørgensen, DBC Lektørudtalelse, september 2016

Det er et grundigt stykke planlægningsarbejde, der er bag denne bog. Og det er dejligt, at der er nogen, der tænker på at lette lærernes og pædagogernes arbejdsbyrde mest muligt.

Heidi Friborg Christophersen, Folkeskolen.dk, oktober 2016

Dette er en af de bøger jeg holder meget af. Man læser den i weekenden og allerede mandag har man lyst til at tage fat (...) Glem ikke at fortælle dit team om bogen.

Kai Pedersen, AKTbladet, januar 2017

Målgruppe

Styrk skolen henvender sig primært til lærere, pædagoger, konsulenter, psykologer og skoleledelse for på såvel et overordnet plan at implementere et styrkebaseret fokus i læringsmiljø og skolekultur, som på det helt konkrete plan at inddrage styrker fag-fagligt og i understøttende undervisning. Desuden kan bogen med fordel læses af lærer- og pædagogstuderende.

Bogen henvender sig både til den læser, der aldrig har arbejdet med styrker før, og samtidig til den læser, der har et godt kendskab til styrkearbejde og gerne vil udbygge sin viden og sin styrkeværktøjskasse.

Relaterede varer