EVALD - Evaluering af Læseforståelse og Delfærdigheder
Test

EVALD - Evaluering af Læseforståelse og Delfærdigheder

Bestil test
Bestil denne test via bestillingsformularen

* Nyt prøvemateriale til mellemtrinnet på vej - udkommer ultimo september 2019 * EVALD afdækker elevernes forståelse af fag- og skønlitterære tekster og deres forudsætninger for god læseforståelse.

Kontakt forlaget

EVALD udkommer ultimo september 2019.

Send en mail med dine kontaktdata til forlaget på info@dpf.dk og få nærmere besked om prøvematerialet EVALD, priser mv., når prøven udkommer. 

Kontakt forfatterne, hvis du er interesseret i kursus i EVALD. Dorthe Klint Petersen: dortheklintpetersen@gmail.com eller Louise Rønberg: lour@kp.dk.

EVALD afdækker elevernes læseforståelse af fag- og skønlitterære tekster. For at kunne tilrettelægge undervisning i læseforståelse er det ikke tilstrækkeligt at kende elevernes resultat på en læseforståelsesprøve. Man må et spadestik dybere, og det kommer man med EVALD, der også afdækker de delfærdigheder, som en række forskningsundersøgelser har vist er centrale for udvikling af god læseforståelse. Derfor består EVALD ud over læseforståelsesdelen af fire delprøver, der afdækker afkodning, ordkendskab (bredde og dybde) og teksttypekendskab.

Læseforståelsesprøverne tager udgangspunkt i autentiske fagtekster og skønlitterære tekster, som elever på de pågældende klassetrin læser i dansk og de øvrige fag. Spørgsmålene til teksterne afdækker læseforståelse på forskellige niveauer. Både tekster og spørgsmål ligner dem, der anvendes i internationale læseundersøgelser som PISA og PIRLS.

Resultatet af læseforståelsesprøverne og de enkelte delprøver giver læreren indsigt i, hvilke områder undervisningen i læseforståelse bør fokusere på. Prøverne kan både bruges i starten og i slutningen af skoleåret og kan hermed både fungere som platform for tilrettelæggelse af et tiltag og som evalueringsredskab efter en særlig indsats.

Mere end 4.000 elever fordelt på skoler landet over har afprøvet EVALD og deltaget i normindsamlingen.

Selve prøven EVALD er 100 % digital og kan gennemføres i en dobbeltlektion. Dertil hører en trykt vejledning, hvor der gives eksempler på, hvordan prøveresultaterne kan danne grundlag for tilrettelæggelse af tiltag på individuelt niveau og på klasseniveau.

EVALD er primært målrettet 4.-5. klassetrin, men flere af delprøverne kan anvendes fra 3. til 6. klassetrin.

Om forfatterne:

Dorthe Klint Petersen er audiologopæd med ph.d. i læsning. Hun har været tilknyttet en lang række forskningsprojekter om læseforståelse, læsevanskeligheder og vigtige sproglige forudsætninger. Dorthe er nu selvstændig læsekonsulent men har tidligere været ansat på Center for læseforskning, Københavns Universitet og senest på DPU, Aarhus Universitet. Desuden er Dorthe lærebogsforfatter og har lavet både analoge og digitale undervisningsmaterialer til indskoling og mellemtrin.

Louise Rønberg er audiologopæd og lektor ved Københavns Professionshøjskole, hvor hun er fagansvarlig for PD Læsevejledning og for uddannelsesretningen til Ordblindelærer i grundskolen. Louise har været tilknyttet flere forskningsprojekter i grundskolen om læseforståelse, herunder den internationale IEA-undersøgelse PIRLS.

Indkøbskurv

Din kurv er tom.

Kommende udgivelser

Halvdelen af alle skilsmisseforældre har svære konflikter, men der er både råd at hente og håb forude.
Udkommer Fredag 27. september 2019

,
Nyt prøvemateriale til mellemtrinnet. EVALD afdækker elevernes forståelse af fag- og skønlitterære tekster.
Udkommer Søndag 29. september 2019

,
Det moderne liv sender hjernen på overarbejde. Compassion er fundamentet for sunde relationer, menneskelig tryghed, velbefindende og trivsel.
Udkommer Torsdag 3. oktober 2019

Hvordan viser sorg sig, og hvordan forløber den? Kan man blive syg af sorg? Går sorg over? Gode råd til dig, der har mistet – pårørende kan også læse med.
Udkommer Tirsdag 8. oktober 2019

Alle kommende udgivelser

Kommende arrangementer

Forlagets arrangementer

Fredag 15. november 2019 kl. 10:00 - Søndag 17. november 2019 kl. 18:00

Alle forlagets arrangementer

Øvrige arrangementer

Alle øvrige arrangementer

Gode ideer er velkomne

Har du en idé til en bog? Et manus eller en synopsis? Mangler der en bestemt bog på markedet? Eller har du forslag til bøger, der bør oversættes til dansk? Så hører vi gerne fra dig - skriv til os på info@dpf.dk.

    Vi ser frem til at høre fra dig.