Resiliensforskningen og resiliensbegrebet bygger traditionelt på forestillinger om, at resiliens eller modstandskraft er en individuel egenskab, der knytter sig til det enkelte menneskes DNA eller personlighed. Derfor giver termer som mælkebøttebarn og mønsterbryder mening som udtryk for, at nogle mennesker har lettere ved at mestre og overvinde modgang og udfordringer i det hele taget.
Dette perspektiv på resiliens rummer en vis mængde sandhed, men langt fra hele sandheden, hvilket nyere forskning i resiliens bekræfter. Resiliens er i mindst lige så høj grad betinget af, hvordan mennesker behandler hinanden i de forskellige praksisfællesskaber, som samfundet er opbygget af. Det er det sociale perspektiv på resiliens og hvordan social resiliens kan styrkes i praksisfællesskaber, at dette temanummer først og fremmest handler om.

Indholdsfortegnelse:

Resiliens - om at have definitionsmagten over et begreb.
Introduktion af fagredaktør Hans Månsson og gæsteredaktør Peter Berliner

Syv forundringer over resiliensbegrebet.
Af Peter Berliner og Jeppe Kiel Christensen

Resiliensperspektiver -  hvad har vi tilfælles?
Af Ida Skytte Jakobsen
Køb som digital artikel (vandmærkebeskyttet pdf)

"Hverdagens magi" kræver magikere i hverdagen: Positive relationers betydning og praksis i opbygningen af resiliens og trivsel hos børn og unge.
Af Sue Roffey - oversat fra engelsk af Sebastian Loro Giese
Køb som digital artikel (vandmærkebeskyttet pdf)

Sammenhængen mellem udvikling af resiliens og professionsidentitet blandt pædagogstuderende ved hjælp af livshistorier.
Af Andreas Nielsen
Køb som digital artikel (vandmærkebeskyttet pdf)

Udvikling af social resiliens i skolen.
Af Hans Månsson
Køb som digital artikel (vandmærkebeskyttet pdf)

De pressede unge - om veje til trivsel.
Af Marie Arnbjørn og Ida Hertz
Køb som digital artikel (vandmærkebeskyttet pdf)

Bogomtaler