Begrebet neurodiversitet dækker over den opfattelse, at der er neurologiske forskelle mellem mennesker, og at afvigelse fra det neurotypiske – det såkaldte neurodivergente – ikke nødvendigvis skal forstås som en funktionsnedsættelse. I bogen Kort & godt om AUTISME skriver psykolog Bo Hejlskov Elvén i forbindelse med autisme, at hvor autisme i et fagpersonperspektiv ses som en funktionsnedsættelse, repræsenterer neurodiversitetsperspektivet ideen om, at det er ”en måde at være i verden på” – altså hvor fokus er på forskellighed og ikke på det patologiske. Psykologerne Anne Vibeke Fleischer og Käte From skriver i bogen Empati hos børn og unge med autisme, at der er nogle mennesker med autisme, der kæmper for, at autisme ikke opfattes som et mangelfuldt og handicappet liv, men blot som en ”anderledes form for liv”, og at autisme ikke skal kureres. Ifølge Bo Hejlskov Elvén er det vigtigt både at inddrage fagpersonperspektivet, hvor det funktionsnedsættende er i fokus, og inkludere neurodiversitetsperspektivet.

Rummelige arbejdspladser

En måde at imødekomme diversiteten på er at blive mere opmærksom på at skabe nogle rammer på arbejdspladserne, der tager højde for de neurodivergente medarbejdere. Der findes nogle forskellige strategier, som kan forbedre ansættelsesforholdene for disse medarbejdere og således fremme deres trivsel på arbejdsmarkedet og deres følelse af rummelighed. I bogen Autisme på arbejde af psykologerne Tony Attwood og Michelle Garnett gives nogle redskaber til at skabe gode rammer specifikt for mennesker med autisme. Som de skriver i bogen, forudsætter det, ”at der på arbejdspladsen er en understøttende, fleksibel og respektfuld kultur”, og desuden at arbejdspladsen har kendskab til de karakteristika, der er ved diagnosen. De fremhæver, at det kan være en fordel at oplyse om sin diagnose, da det kan hjælpe den enkelte med at få formidlet de strategier, der kan skabe gode rammer for ansættelsesforholdet.

”Det kan være lidt af et kultursammenstød som autist at samarbejde med neurotypiske kolleger.”

Autisme på arbejde, Tony Attwood og Michelle Garnett

Bogen præsenterer nogle forskellige trin baseret på forskning og kliniske erfaringer, som skal lede frem til en personlig jobplan, der skal støtte den enkelte medarbejder. Tony Attwood og Michelle Garnett skriver, at der kan være behov for såkaldt kulturudveksling mellem neurodivergente og neurotypiske mennesker, og en personlig jobplan kan skabe grobund for dette:

”Din personlige jobplan skal grundlæggende hjælpe dig med at kommunikere med din støttegruppe på arbejdet og særligt med din arbejdsgiver om konkrete ideer og strategier, som kan hjælpe dig til at få et godt arbejdsliv.”

Ressourcer og styrker

Når man beskæftiger sig med og taler om diagnoser, er der forståeligt nok et stort fokus på de udfordringer, vanskeligheder og begrænsninger, som mennesker med en given diagnose har og lever med. Ved at fremhæve nogle af de styrkesider, der også kan være, kan man undgå, at fokus udelukkende er på det funktionsnedsættende. Som journalist og forfatter Majbritt Augustinus skriver i bogen Super ADHD, handler det ikke om at bagatellisere udfordringerne, men at være opmærksom på også at inkludere de positive aspekter. Det kan bidrage til opbyggelsen af selvtillid, skabe motivation, give robusthed, forbedre relationer samt give mod til at finde den rette beskæftigelse og bekæmpe fordomme.

”Det handler om at finde en balance, hvor vi tager højde for de vanskeligheder, den enkelte har, samtidig med at vi fokuserer på de positive aspekter, der kan være ved ADHD.”

Super ADHD, Majbritt Augustinus

I Majbritt Augustinus bog præsenteres nogle af de styrker, mennesker med ADHD kan have. Hun fremhæver, at for at få et samlet billede af ADHD, må man også medtage de positive sider, der er ved tilstanden: hyperaktivitet kan også være udtryk for energi og drive, mens impulsivitet og opmærksomhedsvanskeligheder også kan være udtryk for henholdsvis kreativitet og nysgerrighed. Af andre styrker nævnes blandt andet indsigtsfuldhed og vedholdenhed.