Webinar Social Læring

Hvad er Social Læring? Hvordan kan Social Læring bidrage i en skolekontekst? Se eller gense vores webinar om Social Læring den 31. maj 2021

Læs mere om Social Læring

Læs mere om Social Læring i bogen Social læring. En håndbog i at lære børn med socialkognitive vanskeligheder at forstå og handle i den sociale verden redigeret af Eva Bartram & Mads Rune Dahlstrøm

Se også: 
AKTØREN et undervisningsprogram til udvikling af elevens evne til at håndtere følelser og løse problemer i skolen

KAT-kassen, som er en samling særlige værktøjer til samtale med børn,unge og voksne om deres oplevelser, tanker og følelser. 

eSkolen, som tilbyder digitale undervisningsforløb til den tværfaglige og fagfaglige undervisning i grundskolen. 

Se eller gense oplæg fra webinar om Social Læring den 31. maj 2021.  

 

Hvordan kan Social Læring og mellemformer bidrage til at skabe nye vinkler i inklusionsdebatten?
I den aktuelle inklusionsdebat kan der med fordel introduceres nogle nye bud på hvorfor og hvordan, inklusion kan gentænkes og dermed manifestere sig som et reelt alternativ til en opdeling i almindelige skoleklasser og specialtilbud. I en sådan inklusionsdebat bør indgå temaer som Social Læring og mellemformer.

Inklusion eller segregering med afsæt i den gængse inklusionsdebat
I inklusionsdebatten i dag tales der ofte om, hvor stor en andel af skolebørnene, der visiteres til det almindelige folkeskoletilbud, og hvor stor en del, der visiteres til specialtilbud - som specialklasser eller specialskoler repræsenterer. Denne debat kan nemt føre til en diskussion, der alene kommer til at dreje sig om argumenter for at inkludere enten flere eller færre børn med specialpædagogiske behov i almenklasserne. Jeg vil imidlertid gerne argumentere for at rette opmærksomheden i en anden retning - i en retning, som jeg synes, kan bidrage med helt andre perspektiver og handlemuligheder.

Nytænkning af inklusionsbegrebet
Inklusion er som udgangspunkt en god og rigtig måde at tænke skoleudvikling på. Inklusion er imidlertid ikke hele svaret, og det kan bestemt ikke stå alene. For hvordan sikrer vi os i inklusionens navn, at de børn, der inkluderes, får den støtte, de har brug for? Og hvordan kan inklusion også blive et tiltag, de øvrige børn i klassen kan profitere af? Spørgsmål som disse må og skal gennemtænkes og besvares for at inklusion kan blive et relevant tiltag. En gennemførelse af inklusionstanken bør samtidig også følges op med ressourcer og tiltag, der både giver de voksne omkring børnene viden om socialkognitive vanskeligheder, der er karakteristik for børn med autisme og ADHD, og muligheder for at handle relevant.

Forestiller vi os eksempelvis, at et normaltbegavet barn med socialkognitive vanskeligheder, der oprindeligt var visiteret til et specialtilbud, i stedet inkluderes i en almen skoleklasse. Dette tiltag vil nødvendigvis kræve en særlig indsats. En indsats, der først og fremmest er funderet i en viden om socialkognitive vanskeligheder. Samtidig skal indsatsen være rammesat inden for en struktur, der kan bibringe såvel de voksne som barnet nogle praktiske måder at handle på i dagligdagen. Et sådant tiltag vil kunne beskrives som en mellemform, idet man i stedet for at anvende de økonomiske ressourcer, der oprindeligt ligger i specialtilbuddet, overfører disse ressourcer til almenklassen.

Social Læring som omdrejningspunkt i etablering af mellemformer
Overførsel af ressourcer kan imidlertid ikke stå alene. Der må samtidig etableres nogle rammer, strukturer og metoder, der både retter sig mod almenklassen og repræsenter en indsats, der kan anvendes i forbindelse med Social Læring. I dag praktiseres Social Læring på nogle ganske få skoler i landet. Her er omdrejningspunktet en mellemformsklasse bestående af fx 12 børn fra distriktet og fire børn med socialkognitive vanskeligheder, der oprindeligt var visiteret til et specialtilbud. Mellemformsklassen er karakteriseret ved færre børn i klassen, tolærerordning og et tæt samarbejde med Pædagogisk Psykologisk Rådgivning. Desuden indgår samarbejdsaftaler, rammer for indretning og metodevalg og ikke mindst etablering af Social Læring.

De fire børn med socialkognitive vanskeligheder er her tilknyttet Social Læring i tre lektioner om ugen. Det overordnede mål med Social Læring er at skabe nogle sociale sammenhænge, der opleves betydningsfulde og samtidig giver børnene nogle strategier til at kunne forstå sig selv og andre. Fokus er, at børnene kommunikerer i et samspil med hinanden og de voksne og derved bliver bedre til at navigere i en kompleks og omskiftelig verden. Det praksisnære er omdrejningspunktet, således at børnene afprøver og lærer forskellige strategier til at forstå og indgå i sociale relationer. Dette praktiseres gennem forskellige valg af aktiviteter, rollespil, kommunikationsindsatser og temaer.

Social Læring må imidlertid ikke blive en læring der lukker sig omkring sig selv eller er rettet mod en specifik sammenhæng. Social Læring skal derimod kunne folde sig ud og bringes i anvendelse også i den større arena som et klassefællesskab udgør. For at muliggøre en sådan generalisering er det væsentligt, at der etableres en række strukturer. Strukturer, der lægger spor ud, således at de aktiviteter og temaer der aktuelt arbejdes med i Social Læring også afspejles som aktuelle temaer i klassen.

Et tema kan eksempelvis her gennemføres via rollespil. Der kan herved gives mulighed for, at børnene reflekterer over egne og andres motiver i forbindelse med fx en konfliktsituation. På den måde åbnes for at komme med kloge gæt på egen og andres andel i konflikten. Gennem aftalte systemer og rammer bliver det derved de voksnes opgave at sikre den røde tråd fra den læring, der finder sted i Social Læring, og bringe den i anvendelse i klassen. 

Mellemformer og Social Læring med forskellige målgrupperEn mellemform med Social Læring som omdrejningspunkt kan være rettet mod børn med autisme. Til august 2021 starter den første klasse i Danmark, hvor målgruppen er børn med ADHD. Rammen omkring denne mellemform vil være den samme, men indsatserne skal naturligvis tilpasses netop denne målgruppe.

Mellemformer som bud på en fremtidig inklusionsmodel
Mellemformer er som udtryk ikke decideret spændende, men på den anden side meget betegnende, idet begrebet beskriver det, det handler om – nemlig noget der placerer sig mellem noget, altså mellem det almene og det specielle. Man kan samtidig forestille sig flere måder at etablere disse mellemformer på.

En mellemform med en struktur omkring Social Læring kan bidrage til at inkludere børn med særlige behov på en ansvarlig måde for både dem og de andre børn i almenklassen. Dette er tilfældet, fordi der etableres nogle gennemtænkte strukturer og systematikker i klassen. Disse indsatser kan bidrage til at børnene i almenklassen oplever et organiseret klassefællesskab, en vi-kultur og et møde med en anden måde at tilgå verden på. Børnene med fx autisme vil eksempelvis ofte på nogle områder have nogle anderledes særlige kompetencer, der kan indgå positivt.

Børnene med særlige behov får mulighed for at spejle sig i distriktsbørnene på en tryg og forudsigelig måde. Her kan de fx iagttage disse børns omgangsformer og handlemønstre. Og samtidig bliver rammerne funderet i en viden om socialkognitive vanskeligheder og i et tæt samarbejde mellem skole og Pædagogisk Psykologisk Rådgivning

Netop muligheden for at spejle sig i det almindelige i en struktureret, lærende rammesætning er en måde at give børnene med socialkognitive vanskeligheder, nogle bedre forudsætninger for at forstå sig selv og andre. Forudsætninger, der ikke blot er vigtige for at begå sig i en skolehverdag, men helt centrale, når de forlader skolens relative forudsigelige hverdag. Her skal de nemlig finde sig en plads i et samfund, der på mange måder er karakteriseret ved foranderlighed og uforudsigelighed. Et samfund, hvor det at kunne aflæse og forstå sine omgivelser, betragtes som en selvfølgelighed og nødvendighed.

For at give disse børn med særlige behov de bedste forudsætninger, er det det vigtigt, at vi i vores indsats tænker langsigtet og målrettet. Med langsigtet og målrettet refereres til, at der i indsatsen ikke udelukkende tænkes på, at børnene forlader folkeskolen med en afgangseksamen. De skal også kunne forlade folkeskolen med muligheder for at kunne bruge denne afgangseksamen, finde sig et arbejde og i det hele taget føle sig livsduelige og handlekraftige til selv at kunne sætte retning i deres liv.


Om forfatteren:
Eva Bartram er medforfatter til bøgerne ”Nest Programmet i Danmark” og ”Nest Metoder”, desuden redaktør af bogen ”Social Læring”.
Ansat ved PPR og Specialpædagogik, Aarhus Kommune

Indkøbskurv

Din kurv er tom.

Kommende arrangementer

Forlagets arrangementer

Alle forlagets arrangementer

Øvrige arrangementer

Der er ingen kommende øvrige arrangementer

Kommende udgivelser

,
Giver matematiklærere og matematikvejledere et alsidigt og nuanceret redskab til at udvikle undervisningen og opbygge et stærkt og kvalificeret fagsamarbejde.
Udkommer Mandag 28. juni 2021

Ny test på vej. SEF vurderer den gensidige påvirkning af sprog og eksekutive funktioner hos børn og unge 9-18 år. Forventet udgivelse i foråret 2021
Udkommer Tirsdag 31. august 2021

,
Hjælp os med at få færdiggjort SPA, så testen kan komme ud og skabe værdi i praksis i arbejdet med børn og unge med vanskeligheder.
Udkommer Fredag 31. december 2021

Alle kommende udgivelser

Gode ideer er velkomne

Har du en idé til en bog? Et manus eller en synopsis? Mangler der en bestemt bog på markedet? Eller har du forslag til bøger, der bør oversættes til dansk? Så hører vi gerne fra dig - skriv til os på info@dpf.dk.

    Vi ser frem til at høre fra dig.