Yun Ladegaard

Yun Ladegaard

Om forfatteren

Yun Ladegaard er uddannet cand.psych. Hun er i gang med at skrive sin ph.d.-afhandling om arbejdsrelaterede psykiske lidelser anmeldt i arbejdsskadesystemet, og har siden 2010 forsket i stressbehandling og arbejdsmiljø – blandt andet hvad der sker på danske arbejdspladser, når en medarbejder sygemeldes med stress.

Yun er ansat på Københavns Universitet, hvor hun forsker og underviser i stress, organisationer og samfundets håndtering af stresssygemeldte medarbejdere og evidensbaseret stressbehandling. Hun er desuden aktiv som medlem af LEDERNES tænketank om forebyggelse af stress og en af hovedarrangørerne bag ”1. Stressbehandlingskonference” i samarbejde med forskningsinstitutioner fra hele landet.

Derudover er Yun forfatter til en række videnskabelige og populærvidenskabelige artikler og holder foredrag og underviser arbejdsmiljøprofessionelle, stressbehandlere, medarbejdere og organsiationer.

Hjemmeside: www.psykologyun.dk

Kontakt: yun.ladegaard@psy.ku.dk
 



Det siger forfatteren om Kort & godt om STRESS (2014)

Derfor skrev jeg bogen:
”Vi følte, der manglede en let tilgængelig, overskuelig bog for mennesker, som er syge pga. stress, samt fx til ledere og arbejdsmiljørepræsentanter, som har brug for en hurtig indføring i området. Mange bøger på området er omfattende, og det bliver hurtigt for tungt og uoverskueligt. Med Kort & Godt om STRESS ønskede vi at formidle den vigtigste viden, man som stressramt har brug for, på en omsorgsfuld og overskuelig måde.” 

Mine inspirationskilder:
”De mange stressramte klienter, vi møder, og deres spørgsmål og behov. Samt ledere og arbejdsmiljørepræsentanter.”

Det er jeg særlig stolt over:
”Jeg er glad for, at der endelig er kommet en bog på markedet, som formidler den information, der er behov for til mennesker, som er stressramte og derfor ikke kan overskue en masse information. Derudover synes jeg, at afsnittet, som er skrevet til de pårørende, er yderst relevant, da denne gruppe ofte overses.”

Sådan finder jeg værdi i mit arbejde:
"Jeg ønsker i mit arbejde at hjælpe medarbejdere til et godt arbejdsliv – jeg tror dybest set, at alle mennesker ønsker at yde en indsats, og at arbejdet for langt de fleste er en essentiel del af et værdigt og indholdsrigt liv. Desværre kan det være svært at rejse sig, hvis man er blevet syg og sygemeldt fra arbejdet. Det kræver den rette behandling og en helhedsorienteret indsats fra både arbejdsplads (herunder i særdeleshed ledere og kolleger), kommunen og behandlingssystemet. En indsats som på mange områder stadig mangler i Danmark."

Mit forbillede:
”I sin populære bog ”Stå Fast” beskriver Svend Brinkmann, hvordan vi som mennesker bør fokusere på vores pligt frem for egen selvrealisering, følelser og behov. Et fokus på vores pligt og rolle i samfundet, fokus på hvad vi kan bidrage med til fællesskabet, giver vores liv mening og værdi, som er større end os selv.”
 



Udgivelser på Dansk Psykologisk Forlag

  • Yun har i samarbejde med Pernille Rasmussen og Bo Netterstrøm skrevet Kort & godt om STRESS (2014). I bogen svarer forfatterne blandt andet på spørgsmålene: Hvad er stress? Hvordan føles det i kroppen? Hvad kan man gøre? Hvordan behandler man stress? Hvordan skal man forholde sig til stress i arbejdslivet og i familien? Og hvordan kan man hjælpe sine nærmeste, hvis de bliver ramt af stress?

    Bogen henvender sig til dig, der har fundet ud af, at du måske er stresset og gerne vil have mere at vide om emnet, hvad du selv kan gøre, og hvor du kan få hjælp. I bogen finder du kort og klar viden om stress, hvorfor man bliver stresset, hvornår man bliver syg pga. stress, og hvad du kan gøre ved det, fx lytte til kroppen i forhold til søvn, kost og motion.

    Bogen indeholder også viden om sygemelding, tilbagevenden til arbejdet, diagnose, behandling og livet efter stress. Der er gode råd og information til pårørende og en FAQ, der giver svar på de mest almindelige spørgsmål fra mennesker med stress. Bogen er også relevant for pårørende, ledere, behandlere m.fl.

    Bøgerne i serien Kort & Godt beskriver det vigtigste, man skal vide om forskellige emner inden for psykologi, sundhed og det gode liv. Bøgerne er skrevet af førende eksperter på de forskellige områder og formidler den vigtigste viden på feltet i et sprog, der er til at forstå. Kort & godt! Kort & Godt om STRESS er den første bog i serien, og der er efterfølgende udgivet bøger om depression, ADHD, selvtillid og selvværd – og der er flere på vej – blandt andet: Kort og godt om OCD.
     


Video/andet

  • Her kan du læse et uddrag af Kort & godt om STRESS
     


Bibliografi

  • Ladegaard, Y., Langer, R. & Netterstrøm, B. (2014). Kort & godt om STRESS. København: Dansk Psykologisk Forlag.
  • Ladegaard, Y. (2012). Stress og hvad så? I Psykolog Nyt, nr. 5.
  • Ladegaard, Y., Netterstrøm, B. & Langer R. (2012). COPEWORK – COPESTRESS Workplace Study.
  • Ladegaard, Y., Netterstrøm, B. & Langer, R. (2013). Guide til god stressledelse. I Ledelse i dag, marts. 
  • Netterstrøm, B., Friebel, L. & Ladegaard, Y. (2012). The effects of a group based stress treatment program (the Kalmia concept) targeting stress reduction and return to work. A randomized, wait-list controlled trial. I Journal Environ Occup Sci., 1, 2.
  • Netterstrøm, B., Friebel, l. & Ladegaard, Y. (2013). The effect of a multidiscipliary stress programme – targeting symptom reduction and return to work. I Psychother. Psychosom.

     

Indkøbskurv

Din kurv er tom.

Kommende udgivelser

, ,
Ny dansk test til vurdering af hukommelse hos ældre. Måler episodisk hukommelse og er velegnet i forbindelse med udredning af demens og andre sygdomstilstande, der kan påvirke hukommelsen.
Udkommer Torsdag 30. november 2017

Hvordan tager man ledelsesmagten tydeligt på sig, samtidig med at man indgår i ligeværdige dialoger med sine medarbejdere? Hvordan kommunikerer man beslutninger, som man dybest set ikke er enig i?
Udkommer Torsdag 7. december 2017

Viser hvordan organisationer ved at arbejde med engagementet ikke alene kan øge motivation og trivsel og forebygge stress, men også skabe inspirerende arbejdsmiljøer og organisationer.
Udkommer Mandag 11. december 2017

Kerneopgaven er organisationens eksistensberettigelse. Den bør være grunden til, at vi går på arbejde.
Udkommer Torsdag 14. december 2017

Alle kommende udgivelser

Kommende arrangementer

Forlagets arrangementer

Øvrige arrangementer

Alle øvrige arrangementer

Gode ideer er velkomne

Har du en idé til en bog? Et manus eller en synopsis? Mangler der en bestemt bog på markedet? Eller har du forslag til bøger, der bør oversættes til dansk? Så hører vi gerne fra dig - skriv til os på info@dpf.dk.

    Vi ser frem til at høre fra dig.