Kognition & Pædagogik

Tidsskrift om gode læringsmiljøer

Hold dig ajour med de nyeste tendenser og aktuelle temaer i den pædagogisk-psykologiske forskning og praksis.

Kognition & Pædagogik præsenterer den nyeste viden inden for felter som: Læring og kreativitet - Hjerne, psyke og eksistens - Intelligens og kompetenceudvikling - Generel pædagogik og specialpædagogik - Videnskabelige, moralske og æstetiske læreprocesser.

Hvert af de fire årlige numre er skrevet af førende fagfolk og forskere fra ind- og udland. Redaktionen repræsenterer et bredt udsnit af dansk pædagogisk-psykologisk forskning og praksis.

Læs mere

Kognition & Pædagogik, abonnement
Som læser af KOGNITION & PÆDAGOGIK bliver du holdt ajour med de nyeste tendenser i den pædagogisk-psykologiske forskning.
1.000,00 kr.

Abonnement

Årgang 2023 | Temaer

Kognition & Pædagogik | Nr. 127

Praksislæring

Der tales meget om praksislæring som, må man formode, et uforløst potentiale, der skal bidrage til at løse nogle uddannelsesmæssige udfordringer. Fokus på praksislæring ses fx i oprettelsen af FGU (den forberedende grunduddannelse), hvor praksislæring spiller en afgørende rolle som pædagogisk princip. Ligeledes er gymnasiet, folkeskolen og EUD de sidste mange år blevet reformeret, bl.a. med ambitionen om at bringe både mere praksis og faglighed ind i uddannelserne. Praksislæring er fortsat en naturlig del af virksomheders læringstilgang. Dette temanummer sætter fokus på praksislæring, læring i praksis og praksisfaglighed. I temanummeret undersøges, hvordan vi begrebsliggør praksislæring, hvordan praksislæring understøttes og stilladseres, og hvordan praksislæring foregår i forskellige uddannelses- og arbejdspladskontekster. Temaredaktør: Jonas Sprogøe

Kognition & Pædagogik | Nr. 128

Dagtilbud i krydsfeltet mellem udvikling og dannelse

I dette temanummer diskuteres betydningen af, hvordan henholdsvis (udviklings)psykologiske og dannelsesfilosofiske perspektiver vægtes og kombineres i relation til dagtilbudsområdet, både i teori og praksis. På det pædagogiske område står udvikling og læring i et psykologisk perspektiv af og til i kontrast til dannelse. Der er en tendens til at forbinde udvikling og læring med standardiserede forventninger til alderssvarende kompetencer inden for prædefinerede områder. Hvorimod dannelse fremhæver muligheden for tilblivelsen af noget unikt og uforudsigeligt, der kan forstyrre vores styrende tanker om, hvad det vil sige at være menneske. Til trods for den her skitserede modsætning mellem udvikling og dannelse er formålet med dette tema at undersøge, hvordan de to perspektiver på konstruktiv vis kan kombineres i forståelsen og udviklingen af dagtilbudspædagogik. Temaredaktør: Andreas Nielsen

Kognition & Pædagogik | Nr. 129

Projektpædagogik – før, nu og i fremtiden

Projektarbejde som et element i det danske uddannelsessystem kan føres tilbage til den tidlige reformpædagogik i starten/midten af det 20. århundrede og havde ikke mindst sin storhedstid i 1970’erne med etableringen af uddannelsescentre i Roskilde og Aalborg. I dag indgår projektpædagogik på alle niveauer af uddannelsessystemet fra folkeskole over ungdomsuddannelser til universitet samt erhvervsrettede uddannelser og efter- og videreuddannelsesforløb. Hensigten med dette temanummer er dels at skabe klarhed over, hvad der kan forstås ved projektbaseret pædagogik, dels at give nogle eksempler på forskellige projektbaserede praksisformer. Endelig er målet at diskutere, på hvilke måder og for hvem en projektbaseret pædagogik fremmer læring og deltagelsesmuligheder. Temaredaktører: Gerd Christensen og Micki Sonne Kaa Sunesen

Kognition & Pædagogik | Nr. 130

Trivsel og mistrivsel – begrebsafklaring, tegn og tiltag

I den offentlige samtale lyder det, at flere og flere børn og unge ikke trives. Antallet af børn og unge, som gives en diagnose, er stigende, ligesom udgifter til psykiatrien og de specialpædagogiske områder i kommunerne er øget. Samtidig ser det ud til, at indsatser omhandlende inklusion særligt på skoleområdet, heller ikke ser ud til at lykkes. Vi har altså at gøre med en problematik, som vokser, samtidig med at de tiltag, vi gør, ikke ser ud til at skabe bedre situationer for hverken børn eller deres professionelle omsorgspersoner. Men hvad er det egentlig, vi mener, når vi bruger ordene trivsel og mistrivsel? Hvilke tegn kan man være opmærksomme på i arbejdet med trivsel og mistrivsel? Hvad er lovende praksis i det pædagogiske arbejde målrettet trivsel og mistrivsel? Det er især disse spørgsmål, som dette temanummer søger at besvare. Temaredaktører: Micki Sonne Kaa Sunesen og Rasmus Alenkær