Cathriona Cantio er psykolog og arbejder klinisk, forskningsmæssigt og undervisningsmæssigt med autisme med særlig interesse for relationer og menneskers forskellige måder at være i verden på. Hun har en ph.d. i autisme og har bidraget til udviklingen af de nationale kliniske retningslinjer for behandling af børn og unge med autismespektrumforstyrrelser.
Cathriona driver egen psykologpraksis, forsker i autisme og er ekstern lektor ved Institut for Psykologi, Syddansk Universitet.