Hvordan kan skolen genvinde og styrke sin pædagogiske autoritet, hvor tydelig klasseledelse kan gå hånd i hånd med inklusion, og hvor faglighed og god undervisning kan være med til at skabe ro. Samtidig spørger vi, hvordan vi fastholder fælles rammer, når børn har forskellige forudsætninger for at være i dem.
Målgruppen er lærere, specialundervisere, læsekonsulenter, læsevejledere, skoleledere, audiologopæder, PPR-psykologer og andre fagpersoner, der arbejder med børn i sproglige udfordringer.
Hvem har egentlig ansvaret for at sætte ramme og retning i skolen – læreren, ledelsen, kommunen, forældrene, eleverne eller politikerne på Christiansborg?
Stefan Hermann åbner konferencen med et blik på skolens mandat og den aktuelle diskussion om autoritet, grænser og fællesskab. Er skolen blevet usikker på sin egen autoritet, og hvad kræver det at genfinde en tydelig pædagogisk retning?
Inkluderende klasseledelse handler ikke om færre krav eller individuelle løsninger til alle, men om at udvikle en fælles pædagogisk praksis, hvor flere elever får mulighed for at deltage.
Mette Molbæk sætter fokus på, hvordan skolens værdier og børnesyn præger undervisningen, og hvordan tydelig klasseledelse, fleksible deltagelsesmuligheder og fælles forventninger kan styrke både læring og fællesskab. Med praksisnære eksempler viser hun, hvordan skolekultur og lærerens konkrete didaktiske valg kan skabe inkluderende læringsmiljøer.
I ønsket om at rumme forskellighed kan individuelle behov og særlige hensyn komme til at udfordre de fælles rammer.
Svend Brinkmann og Lene Tanggaard tager fat på et af skolens sværeste spørgsmål: Hvordan skaber vi plads til forskellighed uden at opløse fællesskabet – og kan tydelige forventninger og krav også være en form for omsorg?
Undervisningsforstyrrende uro løses ikke først og fremmest med regler, sanktioner og rutiner. Det, der foregår i undervisningen, har mindst lige så stor betydning.
Med eksempler fra praksis viser Helle Plauborg, hvordan den måde, undervisningen planlægges og gennemføres på, øver indflydelse på undervisningsforstyrrende uro. Hun udfordrer samtidig den traditionelle opdeling mellem lærerens didaktiske, relationelle og klasseledelsesmæssige kompetencer. Vellykket klasseledelse integrerer nemlig det faglige, didaktiske og relationelle – og det er afgørende, hvis vi vil forebygge undervisningsforstyrrende uro frem for først at gribe ind, når den er opstået.
Hvordan genopfinder lærerne deres autoritet i en skole, hvor forventningerne til både undervisning, trivsel og individuelle hensyn og forskelligheder er større end nogensinde? Og hvordan skaber vi en skole, hvor den enkelte lærer ikke står alene med ansvaret for ro, faglighed og fællesskab?
Tydelige rammer er nødvendige, men nogle børn har sværere end andre ved at leve op til dem – særligt når kravene overstiger det, de kan håndtere i situationen. Hvad gør den professionelle, når en elev bliver voldsom, nægter at samarbejde eller mister kontrollen?
Bo Hejlskov Elvén sætter fokus på affektregulering, kravtilpasning og de voksnes ansvar for ikke at eskalere konflikten. Målet er ikke at fjerne rammerne, men at kunne fastholde dem på en måde, der hjælper eleven tilbage til deltagelse.