Charlotte Biering-Madsen arbejder som selvstændig konsulent med opgaver som supervision af plejefamilier, samtaleforløb med unge og familier samt individuelle forløb med voksne, der har brug for en professionel samtalepartner. Hun har dyb indsigt i familieplejeområdet gennem 30 års arbejde med plejefamilier, plejebørn og samarbejdet med kommuner, skoler og institutioner.
I mere end tyve år har hun været leder af afsnit for døgnanbringelser og har således en solid og langvarig erfaring inden for hele anbringelsesområdet. Hun har endvidere undervist på utallige temadage og kurser for plejefamilier, tilsynsførende og kommunale sagsbehandlere.