Af Elisabeth H. Wiig

SEF – Sprog og Eksekutive Funktioner

Komplet sæt

  • Antal
    -
    +
    6.250,00 kr.
I alt
6.250,00 kr.
5.000,00 kr. ekskl. moms
Eneste danskudviklede kliniske test, der vurderer sprogvanskeligheder og eksekutive funktioner.

SEF er en danskudviklet test, som vurderer den gensidige påvirkning af sprog og eksekutive funktioner hos børn og unge i alderen 9-18 år. SEF er normbaseret og afprøvet i samarbejde med danske logopæder og børn. SEF er målrettet børn og unge inden for normalområdet, som udviser sprog-, kommunikations- eller eksekutive funktionsvanskeligheder, herunder også dysleksi.

Testen kan også bruges på specialområdet til børn og unge med ADHD, autisme, Tourettes syndrom eller OCD.

SEF undersøger og afdækker, i hvilken grad vanskelighederne er relateret til barnets sprogfærdigheder eller eksekutive funktioner, som påvirker sprog og kommunikation. SEF er særligt velegnet i arbejdet med udredningen af børn og unge, og rapporterne kan bruges som grundlag for at tilrettelægge en målrettet intervention.

SEF består af syv standardiserede delprøver og et spørgeskema. Delprøverne undersøger sproglige vanskeligheder ved at teste forskellige sprog- og kommunikationsfærdigheder i relation til en række eksekutive funktioner. Det drejer sig fx om arbejdshukommelse (hukommelse og opmærksomhed), kognitiv fleksibilitet, planlægning og organisering samt impulshæmning og selvmonitorering.

Til SEF hører spørgeskemaet Eksekutiv funktionsbedømmelse, der besvares af personer fra barnets netværk og benyttes til at undersøge og vurdere eksekutive vanskeligheder i hverdagen. Delprøverne og spørgeskemaet Eksekutiv funktionsbedømmelse opgøres i SEF online administrations- og scoringssystem.

 

 

Fakta

Udgivelsesår
2021

Om forfatteren

EW
Elisabeth H. Wiig

Elisabeth H. Wiig er logopæd, ph.d. i sprog, læring og kommunikation og professor emerita ved Boston University, USA. Hun har i mange år udviklet test i samarbejde med Dansk Psykologisk Forlag og er forfatter til flere anerkendte test og prøver, både på dansk og engelsk.

Godkendte faggrupper

Testadministrator
SEF henvender sig til fagpersoner med testerfaring, fx logopæder, talehørekonsulenter, psykologer, kandidater i pædagogisk psykologi og relevante faggrupper inden for specialundervisningsområdet.

 

Målgruppe

Testpersoner
Børn og unge i alderen 9-18 år.

Tid

Det tager ca. 60-90 minutter at udføre testen og omkring 15 minutter at score den.

Bidragydere

SEF – Sprog og Eksekutive Funktioner er udviklet af Elisabeth H. Wiig med bidrag af Sheryl Pruitt, Warren Walter og Donna McPeek.

Indhold

Et komplet sæt af SEF indeholder:

  • SEF Manual, der giver viden om den teoretiske baggrund og vejledning til administration og fortolkning.
  • SEF Stimulusmappe, indeholder stimulusmateriale til de syv delprøver.
  • SEF Registreringsark (10 stk.), der benyttes til registrering af besvarelser under testen.
  • SEF Online, et online administrations- og scoringssystem, hvor SEF delprøverne og spørgeskemaet Eksekutiv funktionsbedømmelse
    opgøres. Onlinesystemet genererer også rapporter med detaljeret information om testresultaterne.

SEF Online

SEF testresultater opgøres i SEF Online, som er et online administrations- og scoringssystem. Her har du mulighed for at:

  • Få overblik over dine testpersoner og testresultater.
  • Registrere besvarelser af alle SEF delprøverne.
  • Fremsende spørgeskemaet Eksekutiv funktionsbedømmelse til respondenter via mail, eller printe spørgeskemaet mhp. udfyldning i hånden.
  • Generere rapporter med detaljerede testresultater, herunder transformation af råscorer til normscorer (standardscorer og percentiler), fejlanalyser og kvalitative vurderingskategorier.

Når du bestiller SEF Komplet sæt, får du en årslicens til SEF Online, som du kan bruge ubegrænset i licensperioden. Gentegning af årslicens koster 2.400 kr.

Du vil modtage brugeroplysninger og vejledning til at tilgå SEF Online umiddelbart efter dit køb af SEF Komplet sæt. Det er desuden muligt at tilknytte flere brugere til din årslicens. Når du har fået adgang til SEF Online, tilgås systemet på sef.dpf.dk.