
KEND DINE FØLELSER er en træningsbog til børn og unge om at forstå og kende følelser. Det er nemlig en måde til at få det godt med, hvordan man har det. Når man kender sine egne og andres følelser, er det også nemmere at få gode venner og selv være en god ven. Også med sig selv.
Alle mennesker har følelser. Men måske oplever vi dem ikke helt ens, ligesom de kan have forskellig styrke. Nogle følelser kommer hver dag, andre mere sjældent. Vi lægger ikke altid mærke til følelserne, og det kræver øvelse at kende deres forskellige udtryk og styrker.
Bogen er fuld af øvelser, der lærer barnet eller den unge at genkende og beskrive følelser – og at skelne forskellige følelser fra hinanden, også når de viser sig samtidig. Børn og unge i alle aldre kan have glæde af bogen, gerne sammen med en voksen. Den kan også læses af forældre og bruges i skolen og på specialområdet.
Fakta
- Udgivelsesår
- 2016
- ISBN (Bog)
- 978-87-7158-363-2
- ISBN (E-bog)
- 978-87-7158-364-9 (ePub)
- Antal sider
- 232
Citat fra bogens forord
Vi håber, at denne bog kan hjælpe dig med at blive mester i at være dig selv. Lige præcis sådan som du allerbedst kan lide at være – både alene og sammen med andre.
Forfatterne i bogens forord
Anmeldelse
Bogen er et kærkomment bidrag, der skal have flere klapsalver med på vejen.