ADHD-venlig skole omsætter viden om ADHD, nervesystem og pædagogisk praksis til en konkret metode, der styrker ro, fokus og fællesskab i skolen. Med doodling som kreativt redskab lærer eleverne at regulere energi, skabe overblik og finde balance i en travl hverdag.
Bogen er bygget op som en praksisnær guide i tre dele:
- Del 1 kobler teori og praksis og viser, hvordan lærere og inklusionsvejledere kan arbejde med trivsel, compassion og low arousal i klassen.
- Del 2 præsenterer Trivselsmodellen – et årshjul, øvelser og cases, der gør det let at arbejde systematisk med elever, team og forældre.
- Del 3 er en omfattende værktøjskasse med pusterum, strukturredskaber, refleksionsark, klasseaktiviteter og skabeloner til samarbejde med team og hjem.
Gennem tydelige modeller, øvelser og grafiske elementer som Trivselscirklen og blyantens hemmelige sprog bliver stoffet levende og tilgængeligt – og giver lærere, pædagoger og vejledere konkrete værktøjer til at skabe ADHD-venlige læringsmiljøer.
Fakta
- Udgivelsesår
- 2026
- ISBN
- 9788771852790
- Antal sider
- 292
Målgruppe
Målgruppe: Læsevejledere, skoleledere, logopæder, lærere og PPR.
Elever i bh.kl. til 9. klassetrin.
Derfor skal du læse ADHD-venlig skole:
- Omsætter teori om ADHD til brugbare strategier i hverdagen
- Giver et nyt blik på trivsel, læringsledelse og sanseregulering
- Indeholder kopiark, elevøvelser og refleksionsark klar til brug
- Styrker samarbejdet mellem elev, skole og hjem
Kopiark
Hent kopiark her.
Anmeldelser
Katja anvender mine tekster om kreativitet, [...] ved at perspektivere til en undervisning med rytmer, fordybelse og tempo, der passer til de børn, der lever med fx en ADHD-diagnose. Og så er Katja fænomenal til at hive konkrete tegneøvelser og andet godt frem på siderne, så den også er letlæst og operationel.
Lene Tanggaard
Denne bog er en perfekt introduktion og lærebog, med øvelser og metoder der er lige til at gå til. [...] Katja Davis skriver letforståeligt og med stor indsigt i nyeste metoder for læring blandt neurodivergente børn.
Jeg giver bogen en meget stor anbefaling.
Christian Groes
Rigtig god og relevant bog, som jeg klart kan anbefale.
Dorthe Fynbo Thorning, ADHD Kompasset
Davis formår at forklare ADHD som en neurologisk udviklingsforstyrrelse uden at problematisere eleverne. Hun viser, hvordan udfordringer med opmærksomhed, impulser og overblik kan mødes med gode undervisningsmetoder i stedet for irettesættelser og sanktioner, hvilket giver læseren en bedre forståelse af elevens adfærd og motivation.
Bogens største styrke er dens konkrete anvisninger, som kan tages og bruges direkte i klasserummet, fx forslag til visuelle støttesystemer og idéer til differentierede opgaver.