
Det grænseløse forældreskab
Livet som forældre er blevet meningen med det hele. Det er en livsstil, og det er i familielivet, at vi for alvor lykkes som mennesker. Det ser også rigtig godt ud på Instagram. Men perfektionismen har en bagside. Opdragelsen og planerne for børnenes liv og aktiviteter er et ekstra fuldtidsjob for mange forældre. Mor (for det er mest mor) skal i dag være med inde over barnets følelsesliv plus alt andet: Aula, lektier, legeaftaler, forældre fester, trivselsgrupper, sport, konflikter og hytteture.
DET GRÆNSELØSE FORÆLDRESKAB er en bog om, hvordan forældrerollen har bredt sig uhæmmet i alle dele af voksenlivet. Forældre har aldrig fri fra den nagende usikkerhed, selvbebrejdelserne og jagten på det gode forældreskab.
Bogens forfatter viser, at vi ikke er alene. Det grænseløse forældreskab starter ikke ved køkkenbordet, men afspejler både samfundsstrukturer, markedskræfter, den hovedløse selvhjælpsindustri og en stigende statslig kontrol og indblanding i familielivet. Det uopnåelige ideal presser forældre fra alle sider – også indefra.
DET GRÆNSELØSE FORÆLDRESKAB er en tankevækkende bog, som kortlægger og sætter spørgsmålstegn ved meget af det, vi i dag tager for givet. At børns udvikling og fremtid afhænger af forældrenes indsats, og at forældre nærmest kan ødelægge deres børn, hvis bare de begår en enkelt fejl. Bogen tilbyder en ny fortælling og bygger på en aktuel forældreundersøgelse, på omfattende dansk og international forskning og på analyser af samfundsstrukturer, debatter, markedskræfter mv.
Bogen henvender sig til forældre, fagfolk, politikere og meningsdannere – og alle andre, der interesserer sig for, hvor verden er på vej hen.
Marie Tolstrup, autoriseret psykolog (cand.psych.), specialist og supervisor i psykoterapi med børn og unge, er medforfatter på bogens kapitel 6 ‘Forældreskab med grænser’.
Fakta
- Udgivelsesår
- 2022
- ISBN (Bog)
- 978-87-7158-942-9
- ISBN (E-bog)
- 978-87-7158-943-6 (ePub)
- ISBN (Lydbog)
- 978-87-7185-465-7. Mp3 download, 451 minutter
- Antal sider
- 272
Anmeldelser
Bogen kan varmt anbefales til ikke alene fagfolk og undervisningsbrug, men også til alle andre, der er interesserede i, hvordan verden i dag ser ud i et familieperspektiv samt måske ikke mindst til alle de trætte forældre, der har svært ved at få hverdagens hamsterjul til at hænge sammen.
Gerd Christensen, Kognition & Pædagogik nr. 126
DET GRÆNSELØSE FORÆLDRESKAB er den mest gribende bog, jeg endnu har læst om det moderne forældreskab. Den besidder en sociologisk dybde og er skrevet i et klart og fængende sprog, som gør, at man som læser forstår de kræfter, der former forældreskabet i dag. Og med denne forståelse følger håbet om, at det kunne være anderledes. En kæmpe bedrift.
Henrik Hvenegaard Mikkelsen, antropolog og ph.d.
[...] anbefaler denne utrolige øjenåbner af Maria Ørskov Akselvoll. Et must-read til dig, der synes, at moderne forældreskab er blevet for krævende og grænseløst, en evig kilde til usikkerhed. Sådan behøver det ikke at være! Læs Akselvoll og få det bedre med alt det, du allerede gør.
Katrine Marie Guldager, forfatter
Fremragende.
Tine Eiby, Weekendavisen
En fantastisk analyse af forældreskabets udfordringer […] en af forårets mest tankevækkende bøger.
Damián Arguimbau, Kristeligt Dagblad
Med bogen tager forfatteren, også med afsæt i personlige erfaringer, pulsen på området og byder på spændende vinkler. Bogen er på mange måder tankevækkende og nytænkende. Must-read hvis man som forælder søger veje til at gøre op med plager som selvbebrejdelser, dårlig samvittighed og urealistiske mål, som at være en perfekte forælder.
Hamide Kara, Lektørudtalelse, DBC uge 27 2022
Det ér en vigtig bog, Maria Ørskov Akselvoll har skrevet. Det er den, fordi den i en veldokumenteret form udpeger mange af de dilemmaer, den moderne familie står i.
John Aasted Halse, POV International
Bogen giver en unik, omfattende og solid viden om forældreskabet, som det ser ud i dag. Den er skrevet i et levende og let sprog, hvor du kommer helt ind under huden på, hvorfor forældreskabet i dag fremstår så grænseløst, som det gør. Bogen giver en nuanceret sociologisk indsigt i de strukturer og mekanismer, som virker bag om ryggen på forældre, og lægger dermed grundstenene til en væsentlig og nødvendig debat om tidens forældreskab […] Læs DET GRÆNSELØSE FORÆLDRESKAB, hvis du søger at forstå, hvorfor tidens forældreskabsideal er blevet, som det er – hvad enten du er forælder, fagperson eller studerende.
Jimmy Krab, lektor ved Professionshøjskolen Absalon og ph.d.
Psykolog Marie Tolstrup er medforfatter på kapitel 6 og de to (Marie og Maria) er suveræne sammen. Bogen har mine varmeste anbefalinger til både skolens fagprofessionelle og skoleforældre.
Rikke Yde Tordrup, psykolog, forfatter og foredragsholder
Det er virkelig sjældent, jeg bliver personligt rørt over at læse en fagbog. Jeg har en nærmest religiøs oplevelse af at blive sat fri. Tak for din bog, som jeg har anbefalet til alle stressede mødre, jeg kender.
Christina Løye Hejl, mor til tre børn på 14, 12 og 4 år
For dem, der er optaget af at forstå forældreskabsidealets samfundstendenser, kan Det grænseløse forældreskab bestemt anbefales, samtidig med at bogens forskningsfaglige såvel som skøn- og populærlitterære henvisninger er et glimrende supplement til de læsere, der ønsker at fordybe sig yderligere i problematikken.
Bolette Moldenhawer, Tidsskrift for professionsstudier
Nogle gange lander en bog bare lige der, hvor der er resonans på flere måder! Tak til Maria Ørskov Akselvoll for spændende og indsigtsfuld faglig formidling, der både giver perspektiver på konkrete faglige udviklingsideer, og nye refleksioner i mit moderskab. Samtidig er jeg udfordret, fordi bogen i et hvis omfang er et opgør med nogle af de pædagogiske perspektiver, jeg ellers har forholdt mig til.
Ane Marie Nord, mor og antropolog
Fuldstændig fremragende! Alle forældre bør læse den! Bare for at få skuldrene ned på plads og vide, at vi gør det godt! Også selvom vores følelser indimellem overtager styringen.
Marina, mor til Oliver på 6 år
Relaterede varer
-
Markante forældre
Forankret i praksis og formidlet med hjertevarme og humor, giver Rikke Yde Tordrup gode råd til, hvordan lærere og pædagoger kan håndtere forældre med store krav og stærke følelser på en konstruktiv og professionel måde.
280,00 kr. -
Rabalder i børnefamilien
Hvad gør man, når konflikten raser? Hvordan undgår man det næste sammenstød – uden magtkamp med vindere og tabere? Hvordan håndterer man børn med stærke følelser?
290,00 kr. -
Fem gange mere kærlighed
Giv dit barn fem gange så meget kærlighed som kritik, skældud, ordrer og grænser!
300,00 kr. -
Selv og sammen
Tor Wennerberg udforsker i denne bog hvordan henholdsvis trygge og utrygge tilknytningserfaringer påvirker vores identitetsudvikling og vores måde at være på i relation til andre, fra tidlig barndom til voksenalderen.
350,00 kr. -
Kort & godt om TILKNYTNING
Hvad er tilknytning? Hvordan skaber man tryg tilknytning hos børn?
225,00 kr. -
Kort & godt om KONFLIKTER & LOW AROUSAL
Kort og klar viden til dig, der har med mennesker at gøre, og som gerne vil håndtere og forebygge konflikter på en god og menneskelig måde.
225,00 kr. -
Kort & godt om COMPASSION
Compassion er at være omsorgsfuld, nærværende og engageret i livet – også når det er hårdt. Det moderne liv sender hjernen på overarbejde. Bogens praktiske råd og enkle øvelser hjælper dig til at få mere compassion i hverdagen og dermed større tilfredshed i livet.
225,00 kr.