Af Line Sørensen, Lisbeth Frostholm, Charlotte Rask og Ditte Hoffmann Frydendal

Kort & godt om HELBREDSANGST

  • Bog
    -
    +
    225,00 kr.
  • E-bog
    -
    +
    157,00 kr.
I alt
225,00 kr.
180,00 kr. ekskl. moms
Hvad er helbredsangst eller sygdomsangst? Hvordan behandler man det? Og hvad kan man selv gøre?

Tænker du tit på, om du er alvorligt syg? Er du overopmærksom på din krops signaler og symptomer, fx smerter og udslæt? Måske grubler du over, hvad grunden er. Måske ser du et alvorligt sygdomsforløb for dig og er sikker på, at det er en dødelig sygdom. Hvis du har det sådan, har du måske helbredsangst/sygdomsangst.

Mange har det sådan. Også selv om lægen forsikrer om, at alt er fint. Man bliver ikke beroliget og overbevist. For hvad nu hvis …? Måske er der kommet et nyt symptom. Måske tager lægen fejl? Frygten fører til utallige lægebesøg og nye undersøgelser.

Mange med helbredsangst får ikke den nødvendige hjælp. Primært, fordi de søger læge for fysiske sygdomme – i stedet for psykologhjælp for den psykiske sygdom (som de ikke ved, de har). Corona-epidemien har sat ekstra skub i sygdomsangsten.

Denne bog er til dig, som har helbredsangst. Den er også til pårørende, til professionelle i sundheds- og socialsektoren og til dig, som bare gerne vil vide mere.

Fakta

Udgivelsesår
2021
ISBN (Bog)
978-87-7158-906-1
ISBN (E-bog)
978-87-7158-907-8 (ePub)
Antal sider
108

Om forfatterne

Line Sørensen

Line Glibstrup Sørensen, aut. psykolog, specialist i klinisk psykologi og klinisk psykolog ved Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital. Hun arbejder med behandling af helbredsangst og funktionelle lidelser.

Lisbeth Frostholm

Lisbeth Frostholm, ph.d., professor i sundhedspsykologi, specialist i psykoterapi og ledende psykolog på Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital. Hun behandler og forsker i helbredsangst og funktionelle lidelser og har været med til at udvikle to behandlingsprogrammer til helbredsangst.

Charlotte Rask

Charlotte Ulrikka Rask, ph.d., professor og overlæge i børne- og ungdomspsykiatri, Aarhus Universitetshospital. Hun arbejder klinisk og forsker i børn og unge med funktionelle lidelser og helbredsangst og har været med til at udvikle og afprøve flere behandlingsprogrammer.

Ditte Hoffmann Frydendal

Ditte Hoffmann Frydendal, ph.d., aut. psykolog ved Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital. Hun behandler og forsker i helbredsangst og har været med til at udvikle et online behandlingsprogram til voksne med helbredsangst.

Anmeldelser

Dansk Psykologisk forlag har endnu engang begået en lille perle i deres Kort & godt serie bestående bøger på omkring godt 100 sider om især sygdom og sundhed til syge, pårørende og de sundhedsfaglige, som gerne vil vide mere på kort tid.

Maria Cuculiza, Propatienter.dk

Bogen kan absolut anbefales til fagfolk og behandlere, der ønsker viden om helbredsangst, samt til personer med helbredsangst af let til moderat grad og pårørende.

Overlæge Rikke Hinge Carlsson og psykolog, Peter Winstén Dalsgaard, Ugeskriftet.dk

Rigtig fin, lille bog med saglig formidling i øjenhøjde med læseren.

Annemette Schønberg Johnsen, DBC materialevurderinger

Om Kort & godt-serien

Kort & godt-serien er en række bøger, der beskriver det vigtigste, man skal vide om forskellige emner inden for psykologi og organisation. Der kommer løbende flere nye titler i serien, både om aktuelle og grundlæggende emner. Bøgerne er skrevet af førende danske eksperter på området og formidler den vigtigste viden på feltet i et sprog, der er til at forstå.

Relaterede varer