Af Mads Christoffersen

Mænd der mister

Otte personlige historier om at miste sin kæreste til kræft

  • Bog
    -
    +
    300,00 kr.
  • E-bog
    -
    +
    209,00 kr.
I alt
300,00 kr.
240,00 kr. ekskl. moms
Denne bog handler om mænd og følelser. Om kærlighed, tab, sorg. Om krise og meningsløshed. Om at miste den, man elsker. Og om at finde vejen videre i livet – eller tilbage til livet, om man vil. Bogen rummer otte mænds beretninger fra deres livs værste krise, hvor de mistede deres kone eller kæreste til kræft.

I sommeren 2012 mistede Mads Christoffersen sin kone gennem 26 år, forfatteren og feministen Suzanne Giese. Suzanne døde af kræft, og Mads blev kastet ud i et følelsesmæssigt kaos, der var svært at navigere i. Han kontaktede en række andre mænd, der også havde mistet deres kone eller kæreste til kræft. Det blev til en række stærke, sindsoprivende og hudløst ærlige samtaler – mand og mand imellem – om livet før, under og efter tabet. Det er disse samtaler, man kan læse i denne bog, som Mads manglede, da han lige havde mistet Suzanne.

MÆND DER MISTER rummer otte mænds beretninger fra deres livs værste krise. De er alle erhvervsaktive, har børn og har mistet deres ledsager til kræftsygdomme. De fortæller om, hvordan man håndterer de svære følelser, man normalt ikke taler åbent om som mand. Hvordan man takler at være familiens stærke overhoved og samtidig bange og skrøbelig. Bogens efterskrift giver ideer til, hvordan man kan komme videre, hvis man er fanget i sorgens mørke.

MÆND DER MISTER henvender sig til mænd, der har mistet, og til familie, venner og andre, der er tæt på. Bogen kan også læses af fagfolk, der arbejder med mænd i krise.

Bogens overskud går til Suzanne Gieses Mindelegat.

Fakta

Udgivelsesår
2016
ISBN (Bog)
978-87-7158-454-7
ISBN (E-bog)
978-87-7158-455-4 (ePub)
Antal sider
182

Om forfatteren

MC
Mads Christoffersen

MADS CHRISTOFFERSEN kalder sig selv feminist, og det er ikke uden grund. Han var gift med feminist og forfatter Suzanne Giese i 26 år, og de levede i en sammenbragt familie med fem børn. Mads Christoffersen (f. 1947) er magister i kultursociologi og var som ung aktiv i den mandebevægelse, der opstod i kølvandet af kvindebevægelsen, som Suzanne Giese var bannerfører for. Han har arbejdet på danske og udenlandske universiteter, senest 10 år som leder af Executive MBA-programmet, MMT, på Danmarks Tekniske Universitet. Tidligere gæstelærer med ansvar for et toplederprogram for Telekom Malaysia ved Strahtclydes Universitys Business School samt chef for flere udviklingsafdelinger i TDC. Mads Christoffersen har sammen med familien stiftet Suzanne Gieses Mindelegat, der tildeles overskuddet fra denne bog. Hæderslegatet på 25.000 kr. uddeles en gang årligt til en person eller en gruppe af personer, der har udmærket sig markant ved at engagere sig i kampen for ligestilling mellem mænd og kvinder.

Citat fra bogens forord

Bogen er vigtig, fordi vi har behov for at høre, hvordan mænd reagerer i livets svære stunder. Det giver os indsigt i indtil nu ikke særligt opdyrket land. Den kan forhåbentlig også være med til at hjælpe andre mænd til at fortælle om deres tanker og følelser i lignende situationer. Og ikke mindst kan den være med til at fortælle mænd og kvinder – sammen og hver for sig – at måske er måderne at sige tingene på forskellige fra køn til køn og person til person. Men der er langt mere til fælles end forskelligt, når det gælder ubærlige, eksistentielle tab.

Svend Aage Madsen, Chefpsykolog, Rigshospitalet

Anmeldercitater

Bogen er let læst og meget velformuleret.

Erik Nicolaisen Høy, DBC, juli 2016

Det er en autentisk bog, en dybt bevægende bog. Og en vigtig bog.

Maria Marcus (psykoterapeut MPF), Tidsskrift for Psykoterapi, oktober 2016

Relaterede varer