Af Poul Erik Jensen, Inger-Lise Heinze og Lene René Nielsen

STAV 4 – Elevens bog * PAKKET A 5 STK. *

Stavning, grammatik, skrivning 4. klasse (5. udgave)

  • Antal
    -
    +
    375,00 kr.
I alt
375,00 kr.
300,00 kr. ekskl. moms
I STAV 4 skal eleverne arbejde med, hvordan de sætter punktum og komma. De skal også lære, hvordan de binder sætninger sammen med bindeord, og hvor de skal bruge store bogstaver.

Der er også sjove opgaver med ord, der betyder det samme. Eleverne skal arbejde med lyde i ord og lydfølgeregler som vokalforvekslinger, dobbeltkonsonant og -ng. Der er fokus på sammensatte ord og fremmedord. Eleverne skal arbejde med udsagnsled og grundled, tillægsord og talord. De skal bruge alt det, de lærer til at skrive tekster.

Eleverne skal se nogle sjove videoer og lytte til forskellige tekster. De skal skrive faktabokse og rim, og de skal skrive små tekster om noget, de har oplevet med dyr eller en tekst om gaming.

STAV-materialet er i denne nye udgave gennemrevideret og udbygget med nye opgavetyper og tilgange, som underbygger og udvider det velkendte STAV-materiale, som er anvendt af tusindvis af lærere og elever.

I den nye udgave af STAV er opgaverne mere induktive og inspirerer eleverne til en mere opdagende tilgang. Eleverne skal arbejde undersøgende med tekster og sætninger, og de skal konkludere på sproglige regler ud fra det, de selv undersøger. På den måde vil eleverne selv opdage grammatiske regler fremfor at få dem serveret.

I diktaterne har teksterne nu større sammenhæng med de ord, der bliver arbejdet med i opgaverne. Eleverne får dermed en mere sammenhængende oplevelse af at skulle arbejde med en tekst, der har semantisk sammenhæng med ord, sætninger og grammatiske regler.

I den reviderede udgave af STAV er der tilføjet nye indgangs- og udgangsaktiviteter, der tager afsæt i sjove og spændende autentiske tekster. Teksterne findes som qr-koder, så eleverne kommer til at arbejde med alle former for tekster. Her skal eleverne gå på opdagelse og undersøge sproget. Eleverne skal desuden selv konstruere tekster, hvor de bruger det, de har lært. Det er med til at motivere eleverne og giver samtidig STAV en mere kontekstbaseret tilgang i arbejdet med stavning og grammatik.

Opgaverne til elevernes skrift er udeladt i den nye STAV, men de elever, der har behov for det, kan arbejde med deres skrift, når de skriver diktatordene bagerst i elevhæftet, hvor der er lavet skrivehuse.

Fakta

Udgivelsesår
2022
ISBN
978-87-7185-747-4 (5-PAK)
Antal sider
80

Om forfatterne

IH
Inger-Lise Heinze

Inger-Lise Heinze er uddannet lærer og har en PD i læsning. Hun har undervist i dansk og matematik og været læsevejleder i grundskolen. Hun er forfatter til en lang række undervisningsmaterialer og pædagogiske prøver, herunder det anerkendte materiale STAV.

LN
Lene René Nielsen

Lene René Nielsen er uddannet lærer, lærings- og læsevejleder. Er især optaget af læsning, bevægelse i undervisningen og eleven som AKTIV deltager i egen læring. Forfatter til digitale undervisningsmaterialer og til AKTIV læsning og skrivning i indskolingen, på mellemtrinet og i overbygningen. Derudover opgavekonstruktør/medforfatter til revidering af STAV-systemet.

Nye udgaver

Nye udgaver af det kendte stave- og grammatiksystem STAV

Vi har revideret hele STAV-systemet. Der er tale om en større revidering med nye opgavetyper, nye diktater og nyt layout, som bringer STAV ind i en ’ny æra’ med en mere undersøgende, opdagende og kontekstbaseret tilgang til stavning.

STAV Online

STAV Online er nu ekstra træningsopgaver, da alle hæfterne har fået nye opgaver. Det vil sige, at opgaverne på stav-online ikke er de samme som opgaverne i hæfterne. Diktaterne fra de nye STAV-hæfter ligger på STAV Online, så alle elever kan lave diktaterne digitalt.

Eleverne med skriftsproglige vanskeligheder vil kunne bruge deres læse-skrive-teknologi, når de laver diktaterne på STAV Online. Desuden findes STAV 4 med LST – målrettet ordblinde elever.

KOMBINATIONSTILBUD MED STAV ONLINE

Ved køb af et klassesæt af STAV elevhæfter, kan du få STAV Online med for kun 350 kr. ekskl. moms til et helt skoleår til den samme klasse. Kontakt forlaget på info@dpf.dk

100 % digital løsning
Ønsker du kun STAV Online, er prisen for en klasselicens for et helt skoleår 1.200 kr. ekskl. moms.

Læs mere på stav-online.dk.

Webinar

På webinaret om STAV kan du få indblik i tankerne bag materialet.

Få link til det gratis on demand webinar ved at udfylde formularen her.

Anmeldelser

"Det nye layout og de nutidige tekster gør, at bogen virker relevant for eleverne, da de spejler deres hverdag og interesser (..) Jeg er meget imponeret over materialet."

Læsepædagogen, Jane Porsborg Lindgren

MÅLGRUPPE

Materialet tager udgangspunkt i niveauet for 4. klasse.

FAGLIGT OPLÆG

Hvis I på jeres skole ønsker et gratis oplæg om materialet, kan I skrive jer op her. Eller skrive til Signe Stiig på ssa@dpf.dk

Om STAV Whiteboard til STAV 4

STAV WHITEBOARD er en elektronisk udgave, der er identisk med den fysiske elevbog. Tavlebogen giver læreren mulighed for på en nem måde at gennemgå opgaverne i klassen.

Tavlebogen til den nyreviderede udgave af STAV 4 (5. udgave 2022) kan downloades neden for. Adgangskode til STAV Whiteboard findes i STAV 4 – Facit, løsningsforslag og didaktiske overvejelser.

Download STAV 4 Whiteboard - 5. udgave 2022

Relaterede varer