Legen og dens betydning

I bogen Kort & godt om LEG præsenterer ph.d. og lektor Ditte Alexandra Winther-Lindqvist en definition på leg, dens forskellige former og betydning for børns udvikling. Hun skriver, at legeerfaringer gør børn modstandsdygtige, giver dem en følelse af mestring, skaber og styrker relationer og bidrager til deres sociale identitetsdannelse. De får erfaring med at håndtere det ukendte, får mulighed for at udforske, hvad de er i stand til, og afprøver forskellige roller.

At legen er uden bestemte mål, fremhæves som det vigtigste kriterie, hvorfor hun også gør opmærksom på, at man skal betragte leg som dannelse og ikke se det i en effektiviserings- og læringsoptik. Som voksen skal man således forsøge at undgå at være for styrende og evaluerende omkring legen. Børn lærer gennem leg, men den har altså som udgangspunkt ikke et specifikt mål. Andre ting, der lægges vægt på, er, at legen er frivillig, symbolsk og bevægelig.

”Legen er en af de første aktiviteter, hvor barnet oplever at bestemme og skabe noget selv, men oftest i et fællesskab og samarbejde med andre.”

Fra bogen Kort & godt om LEG

Man kan dele leg op i forskellige former: leg som kommunikation, genstandsrettet leg, bevægelseslege, konstruktionslege, forestillingslege og regelleg/spil. Som Ditte Alexandra Winther-Lindqvist skriver, bidrager de alle samlet set til barnets udvikling. I leg som kommunikation indføres barnet for eksempel i basale kommunikationsmønstre. Det er den tidligste form for leg, hvor den udspiller sig mellem spædbarnet og forældrene gennem lyde, ansigtsmimik og gestik. I bevægelseslege udforsker og udvikler barnet sin krop.

At understøtte og fremme leg

Børn leger af sig selv, og ofte med sig selv og andre børn. Den styrkede læreplan, som er et fælles værdigrundlag for dagtilbud, har fokus på at skabe plads til børns egen spontane leg, men understreger ligeledes vigtigheden af de voksnes rolle i at skabe gode legefællesskaber og hjælpe børn, der eventuelt måtte have svært ved at komme ind i disse fællesskaber. De voksne er en vigtig del af at skabe gode miljøer og vilkår for leg.

Ditte Alexandra Winther-Lindqvist skriver, at der ”findes steder, omgivelser og ting, som er særligt stimulerende for leg og for bestemte former for leg”. I sin beskrivelse af gode legesteder fremhæver hun blandt andet rigelig mængde af legegenstande, og at disse ting har mange funktioner og associationsmuligheder. Herudover nævnes bevægelighed og variation. Man kan altså skabe nogle gode fysiske rammer, der er befordrende for leg. Desuden kan man hjælpe børnene med at udvikle såkaldte lege-strategier, have gode snakke med dem om grænsesætning og igangsætte fælleslege for at styrke sammenholdet. Lege-strategier er kulturelle normer, som regulerer legen: hvem er med i legen, og hvordan træder man ind i den? Det er også vigtigt at have øje for kulturelle forskelle blandt børnene og inddrage det i legene, så man ansporer børnene til at have respekt for og være nysgerrige omkring kulturelle forskelligheder.

”Som voksne både hjemme og i dagtilbud kan vi skærpe blikket for, hvad der appellerer til børns leg, og vi kan dermed skabe mere eller mindre spændende legemiljøer for børn.”

Fra bogen Kort & godt om LEG

For børn med sansemæssige og motoriske udfordringer kan det være svært at deltage i bestemte lege, såsom fangelege og tumlelege. Og børn med sanseintegrationsforstyrrelser kan opleve legesteder, såsom legepladsen, som et uoverskueligt sted; højlydt, kaotisk og overvældende. Disse børn har særligt brug for de voksnes støtte og hjælp.

Børneergoterapeut Connie Nissen, forfatter til bogen Sansemotorik og samspil, skriver, at børn med sansemotoriske udfordringer har brug for de voksnes forståelse og støtte i de aktiviteter, hvor de kan være udfordrede. I hendes bog finder man både forklaringer på børnenes vanskeligheder og forslag til, hvordan man kan skabe gode muligheder for deres udvikling med konkrete aktivitetsforslag, der kan stimulere de forskellige sansesystemer. Et af hendes råd er, at man som voksen skaber rum for struktureret og velorganiseret motorisk aktivitet, da det kan være nemmere for dem at deltage i end den mere løse og ustrukturerede leg. De har brug for hjælp til at finde alternativer, hvor kravene matcher det, de kan. I nogle tilfælde kan det være nødvendigt at inddrage professionel hjælp og igangsætte et individuelt forløb hos en ergoterapeut tilrettelagt efter præcis de vanskeligheder, det enkelte barn har.

I bogen Legebog for børn med autismespektrum- eller sanseintegrationsforstyrrelser af Barbara Sher kan man også finde eksempler på specifikke lege, som børn med autismespektrum- eller sanseintegrationsforstyrrelser nemmere kan indgå i, og som hjælper dem med at opbygge basale sociale og motoriske færdigheder.