Af Morten Novrup Henriksen, Camille Leicht, Thomas Lundby og Kasper Lundby Jølberg

Den modige konsulent

Hvordan du forvalter din frygt, forløser dit potentiale og styrker samarbejdet med dine kunder

  • Bog
    -
    1
    +
    280,00 kr.
I alt
280,00 kr.
224,00 kr. ekskl. moms
Inspiration til hvordan du som konsulent forvalter din frygt, forløser dit potentiale og styrker samarbejdet med dine kunder.

At være en modig konsulent handler ikke om at have styr på det hele og fremstå kompetent. Det handler først og fremmest om at kende sig selv og sin frygt og om at kunne forvalte sig selv og frygten på måder, som ikke hæmmer opgaven med kunden. Og om at turde at dele sine erfaringer med kolleger og andre sparringspartnere.

DEN MODIGE KONSULENT er en hyldest til en konsulentpraksis, der bygger på mod og emotionel dømmekraft. Den er en kærlig opfordring til konsulenten om at vende blikket mod sig selv for at undersøge, hvad frygt, sårbarhed og blinde vinkler kan betyde for opgaveløsningen og samarbejdet med kunden.

I bogen deler forfatterne ud af deres mange års erfaringer som konsulenter og organisationspsykologer.  Bogen er blevet til i et tæt samarbejde, som netop afspejler en af bogens vigtigste pointer: at et trygt og fagligt stærkt fællesskab er det bedste udgangspunkt for konsulentens arbejde med sig selv.

Fakta

Udgivelsesår
2021
ISBN (Bog)
978-87-7158-737-1
Antal sider
156

Om forfatterne

Morten Novrup Henriksen

Morten Novrup Henriksen er uddannet psykolog og godkendt specialist og supervisor i organisationspsykologi. Medstifter af det erhvervspsykologiske konsulenthus IMPAQ og forfatter til flere bøger og artikler. Især mod i ledelse og i lederteam er Mortens speciale. Holder oplæg om ledelse generelt.

Camille Leicht

Camille Leicht er autoriseret psykolog og arbejder i IMPAQ med særligt fokus på leder- og teamudvikling. Camille har en baggrund som leder i PPR og er certificeret stressbehandler. Hun er optaget af at skabe bæredygtige arbejdspladser og modige læringsfællesskaber og holder oplæg om ledelse og teamsamarbejde.

Thomas Lundby

Thomas Lundby er uddannet psykolog og godkendt specialist og supervisor i organisationspsykologi. Medstifter af IMPAQ og forfatter til flere bøger og artikler. Udviklingsarbejde ind i ledelse og lederteam er Thomas? spidskompetence. Holder oplæg om ledelses- og organisationsudvikling.

KJ
Kasper Lundby Jølberg

Kasper Lundby Jølberg er uddannet psykolog med speciale i det følelsesmæssigt intelligente lederskab. Han har leveret ledelsestræning, ledergruppeudvikling, talentprogrammer, executive coaching og assessments til danske og internationale virksomheder. Kasper er særligt optaget af, hvordan menneskers grundlæggende behov, personlighed og tidligt udviklede adfærdsstrategier påvirker evnen til at samarbejde, lede og skabe resultater.

Relaterede varer