Af Ilse Sand

Hjælp dine nærmeste

Sådan støtter du med samtaler, der virker

  • Bog
    -
    +
    250,00 kr.
  • E-bog
    -
    +
    175,00 kr.
I alt
250,00 kr.
200,00 kr. ekskl. moms
Vi kan gøre meget for hinanden og hjælpe vores nærmeste gennem kriser. At stille de rigtige spørgsmål er langt vigtigere end at have de rigtige svar.

Spørgsmål skaber rammer.

Når krisen rammer, så er man der for sine nærmeste. Man er klar til at tale om det og til at hjælpe og støtte. Det kan være, når en god ven er havnet i en giftig skilsmisse. Når ægtefællen har problemer på jobbet, eller når din nærmeste er i sorg. At stille de rigtige spørgsmål er langt vigtigere end at have de rigtige svar.

Vi kan gøre meget for hinanden og hjælpe vores nærmeste gennem kriser. Det virker. Men nogle gange oplever man, at man ikke kommer nogen vegne. Så må man prøve noget nyt.

HJÆLP DINE NÆRMESTE er fuld af øvelser og idéer til, hvordan du give samtalerne og relationen nyt liv. Hvordan I kommer videre.

I bogen øser bestsellerforfatteren Ilse Sand af sin livslange erfaring med at hjælpe andre gennem samtaler. Der er konkrete redskaber til, hvordan du stiller frugtbare spørgsmål, siger til og fra som hjælper, håndterer skam og angst, skaber inderlighed i relationen og sætter fokus på leveregler, der låser den anden fast. Det er teknikker, der kan give dig selv og den, du hjælper, mere luft, mening og retning.

Bogen handler også om, hvordan du undgår de værste faldgruber – og ikke behøver at være bange for at træde til. Du kan også bruge bogens redskaber i dit eget liv.

Bogen er til dig, der gerne vil vide mere om psykologi i hverdagen, dine relationer og dig selv.

Fakta

Udgivelsesår
2022
ISBN
978-87-7158-964-1
ISBN (E-bog)
978-87-7158-965-8 (ePub)
Antal sider
200

Om forfatteren

Ilse Sand

Ilse Sand er forfatter, foredragsholder, psykoterapeut MFF, cand.theol. og tidligere sognepræst. Ilse Sand er forfatter til en lang række bøger, som er udkommet på mere end 20 sprog og flere er bestsellere i Asien.

Anmeldelser

Vi vil så gerne hjælpe og støtte dem, vi elsker, men nogle gange er det svære også virkelig svært at tale om. ”Hjælp dine nærmeste” er et redskab til den vedkommende åbne samtale, og den er både pædagogisk og interessant.

Magasinet Psykologi

Velskrevet, med klare og enkle anvisninger til et stort og kompliceret emne. Meget brugbar, både for erfarne og nybegyndere. Den giver håb og mod. Tak for det.

Line Crump Horsted, cand.mag. og psykoterapeut

Ilse Sand skriver enkelt og overskueligt men uden at forsimple. Hun når på de relativt få og korte sider omkring så meget, at jeg er helt overvældet. Hun trækker i bogen på sin egen erfaring både fra sit arbejde og fra sit personlige liv. Jeg kan rigtig godt lide, at hun ikke er bange for at dele ud af sig selv, også når det er sårbart. Det får mig til at føle, at jeg under læsningen er i dialog med en klog og forstående ven om alle disse spændende, relevante og ind imellem svære emner. [...] Tak for endnu en fin og meget relevant bog.

Pia Hoffmann, Landsforeningen Spor

En meget vedkommende bog som til alle tider vil have sin berettigelse. Hjælperen, hvad end det er den private eller professionelle, bliver klædt på til at tage vare på de nære og ofte svære samtaler. At hjælpe hjælperen til at hjælpe andre og også at hjælpe sig selv, så ilden ikke brænder ud, er vigtige ingredienser, ligesom bogens mange konkrete greb og eksempler der underbygger brugen af dem, er det. Kompliceret teori omsat til hverdagssprog, er en særlig færdighed Ilse Sand mestrer, så alle der ønsker at blive bedre og give mere liv til de gode og nødvendige samtaler kan drage nytte af den. [...] Jeg kan varmt anbefale bogen til både private og professionelle.

Lone Søgaard, cand.scient.soc. og psykoterapeut MPF

En meget praktisk og anvendelig bog, som gennem cases og letforståelige teknikker anviser, hvordan vi i hverdagen kan hjælpe vores nærmeste gennem samtale og empatisk lytning. Formålet med bogen er at håndgribeliggøre dele af den psykoterapeutiske praksis, som anvendes af alle - også til at kigge indad. Oplagt til læsekredse af fagbøger,

Thorbjørn Zeuthen Tirsted, Lektørudtalelse, DBC uge 46 2022

Konkrete eksempler og redskaber gør det til en god og anvendelig bog. (..) Ilse Sand formår at forklare noget der er kompliceret, sådan det bliver enkelt for læseren, hvilket er en stor styrke ved bogen.

Sisse Gertsen, Tidsskrift for psykoterapi

Relaterede varer