Tema

ADHD-venlig skole

Hvordan skaber man ADHD-venlige læringsmiljøer? Få konkrete redskaber til at skabe ro, fokus og fællesskab i skolen – så alle elever kan trives og lære.

Image

ADHD-venlig skole

ADHD-venlig skole af Katja Davis tager udgangspunkt i aktuelle problemstillinger og udfordringer i skolens hverdag. Bogen giver konkrete bud på arbejdet med ADHD-elevers trivsel og kobler teori og praksis på en lettilgængelig måde, der kan omsættes direkte i undervisningen.

Med afsæt i praksiserfaringer præsenteres metoder og tilgange, som støtter lærere, pædagoger og inklusionsvejledere i det daglige arbejde. Samtidig forener bogen viden om ADHD med enkle øvelser, der kan anvendes direkte i praksis.

Formålet er ikke kun at formidle viden, men også at inspirere til handling og udvikling med afsæt i skolens konkrete virkelighed.

Derfor skal du læse ADHD-venlig skole: 

  • Konkrete værktøjer til at skabe inkluderende læringsmiljøer for alle elever
  • Brugbare strategier til arbejdet med ADHD-elevers trivsel i praksis
  • Nyt syn på trivsel, læringsledelse og sanseregulering
  • Få kopiark, øvelser og refleksionsark, der er klar til brug
  • Styrk samarbejdet og skab en fælles forståelse mellem elev, skole og hjem

Bogen henvender sig til lærere, læsevejledere, logopæder, skoleledere og PPR.

Læs mere om ADHD-venlig skole her

ADHD i skolen – fra forståelse til handling om trivsel, læring og fællesskaber

Hvordan omsætter vi viden om ADHD til konkret handling i skolen – så børn og unge får bedre muligheder for at trives, lære og være en del af fællesskabet? Konferencen ADHD i skolen sætter fokus på ADHD som en neurodivergens og bringer ny viden, praksiserfaringer og perspektiver fra både forskning, fagprofessionelle, ledelse og unge selv i spil.

På konferencen får du blandt andet:
  • Et opdateret fagligt blik på ADHD – herunder neurologi, diagnostik og komorbiditet
  • Konkrete didaktiske greb, der understøtter struktur, deltagelse og mestring i hverdagen
  • Indsigter i relationers betydning, tilknytning og belastning
  • Unge perspektiver og personlige fortællinger, der skaber forståelse og håb
  • Ledelsesmæssige værktøjer til arbejdet med komplekse inklusionsopgaver
Konferencens moderator er forfatter og tidligere minister Manu Sareen, og på scenen møder du bl.a.:
  • Per Hove Thomsen, professor og overlæge
  • Trine Winther Schoubye, afdelingsleder, konsulent og oplægsholder
  • Pernille Darling, forsker og speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri
  • Katja Davis, underviser, kunstner og konsulent
  • Ole Thestrup Schmidt, chefkonsulent hos Københavns Professionshøjskole

Konferencen afholdes den 21. og 29. september i henholdsvis Kolding og København.

Læs mere om konferencen i Kolding den 21. september her

Læs mere om konferencen i København den 29. september her

ADHD-venlig pædagogik – Skab læringsmiljøer, hvor flere børn og unge kan lykkes!

Seminarer.dk afholder et 2-dages kursus om ADHD-venlig pædagogik, der giver dig indsigt i sammenhængen mellem neurodiversitet, regulering og læringsmiljø. Du får viden om, hvordan legende pædagogik, hjernepauser og sanselige arbejdsformer kan anvendes som en naturlig del af undervisningens didaktik. Kurset giver dig også konkrete redskaber til at skabe inkluderende læringsmiljøer, der styrker både trivsel og læring for neurodivergente og neurotypiske børn og unge.

Dit udbytte af kurset 
  • En opdateret forståelse af neurodiversitet som ressource og udfordring
  • Forståelse for sammenhængen mellem opmærksomhed, motivation, eksekutive funktioner og læringsdesign
  • Kende potentialet i praktisk-musiske og sanselige læringsformer
  • Kunne anvende konkrete didaktiske strategier til regulering, struktur og deltagelse
  • Kunne skabe mere tydelige, inkluderende og motiverende læringsmiljøer
  • Kunne omsætte elevers energi og kreativitet til læringsressourcer

Kurset er målrettet lærere i både grundskolen og på ungdomsuddannelser, pædagoger, skole- og specialpædagoger samt undervisere i praktisk-musiske fag. Det henvender sig også til AKT- og inklusionsvejledere, ressourcepersoner, PPR-medarbejdere samt skoleledere og faglige ledere med ansvar for inklusion, læringsmiljø og didaktisk udvikling. Indholdet er relevant på tværs af almenområdet, mellemformer og specialpædagogiske tilbud.

Læs mere om kurset lige her

Relaterede produkter