
Bianca Solveig Stjerne
Om forfatteren
Bianca er under uddannelse i psykomotorik på UCC og Certificeret Business & life Coach fra Manning Inspire. Hun har selv flere års erfaring som kronisk smertepatient, og Bianca indså hurtigt, at hun stod overfor en række afgørende valg. Som hun selv udtrykker det: Bliv bitter, eller ”get better” – hun valgte heldigvis det sidste. Hun valgte nemlig at leve aktivt med sin sygdom, og derigennem startede et anderledes kapitel i hendes liv med nye muligheder.
Bianca underviser på Komiteen for sundhedsoplysnings patientkurser i kronisk sygdom og smerte coping. Derudover er Bianca coach, aktiv foredragsholder, underviser i mindfulness, blogger, klummeskribent, billedkunstner, sangerinde og sangskriver samt forfatter.
Bianca beskæftiger sig bl.a. med følgende emner: sygdomsmestring, patient empowering, sygdomsforståelse, coping strategier, smertemestring/coping, at sætte mål – actionplaner, tab, sorg og accept af sygdom, sygdoms coping – værktøjer til at blive en god selvhjælper, kommunikation og kreativ problemløsning.
Den røde tråd i Biancas arbejde er etableringen af personlig udvikling og smerte- og sygdomsmestring, og hendes passion, for at skabe et bedre liv for mennesker, der lever med kronisk sygdom, skinner igennem alt, hvad hun foretager sig.
Hjemmeside: www.biancasolveig.com
Blog: whatisitilikeit.blogspot.dk
Kontakt: hello@biancasolveig.com
Det siger forfatteren om bogen Få dig et liv – et godt liv med kronisk sygdom
Derfor skrev jeg bogen:
”Jeg har skrevet mine bøger, fordi de manglede. Jeg er meget praktisk anlagt, og når jeg har et problem eller udfordring, søger jeg så meget viden som muligt for at kunne løse det. Da jeg pludselig stod med en kronisk diagnose, var der ingen bog eller vejledning – derfor har jeg skrevet den bog, jeg ville ønske jeg havde haft ved hånden dengang. I håb om at andre kan bruge mine dyrekøbte erfaringer og måske få en hjælpende hånd med på vejen.”
Mine inspirationskilder:
”Jeg synes det er fascinerende at vi alle oplever vores situation, sygdom og liv forskelligt. Nogen lever okay med sygdommen, hvor andre bliver ædt op af den, og forskellen på, hvordan vi har det, er, hvordan vi oplever situationen, hvordan vi handler eller ikke handler - det er en subjektiv oplevelse. For når alt kommer til alt, handler livet om et valg.”
Udgivelser på Dansk Psykologisk Forlag
- Få dig et liv – et godt liv med kronisk sygdom (2013). Hvis du som Bianca må indse, at du fremover skal leve med en kronisk sygdom, vil du stille dig selv mange spørgsmål: Hvordan skal mit liv nu blive? Hvad skal jeg sige farvel til? Hvad med alle mine drømme?
Bianca har derfor skrevet denne enestående bog med inspiration og værktøjer til at blive en god selvhjælper, så du kan lære at takle dine daglige udfordringer. Bogen handler ikke om sygdom, men om hvad sygdom gør ved os. Et liv med sygdom behøver ikke være et dårligt kapitel, men det er et anderledes kapitel. Få dig et liv er en arbejdsbog med øvelser, hvor du kan hoppe frem eller gå tilbage til netop det kapitel, du finder relevant. Bianca vil vise dig, at du ikke er alene gennem en håndfuld modige kronikere og pårørende, som gerne deler deres historier, tanker og erfaringer.
Video/andet
- I YouTube-videoen præsenterer Bianca Solveig Stjerne sin nyeste bog, Få dig et liv, hos Dansk Psykologisk Forlag.
https://www.youtube.com/watch?v=t1LboxueWJs
Interviews med Bianca:
- Magasinet Q 2011 ”Livet skal leves, ikke overleves. Bianca fortæller om at have en kronisk sygdom men ikke at ville være sygdommen”.
http://media.wix.com/ugd/d2b561_6e16ddf5dff5451686bdc94582c45f92.pdf - Gigtforeningens medlemsblad Ledsager 2013 ”Kroniske smerter: Jeg fik nok af at have ondt af mig selv”.
http://www.gigtforeningen.dk/medlemsbladet+ledsager/2013/kroniske+smerter-c3-+jeg+fik+nok+af+at+have+ondt+af+mig+selv - Bazar 2011 ”Fanget i en gammel krop”
http://media.wix.com/ugd/d2b561_3c1a1e16570a4fd0abbe51de60bafd1f.pdf>/a> - Femina 2012 ”Bliv ven med din smerte”
http://media.wix.com/ugd/d2b561_d7108325faab410b882d05ee4908320f.pdf
Bibliografi
- Stjerne, B.S. (…). Åben munden – sig det højt. Indlæg på Kvindetid.dk. http://kvindetid.dk/bianca-solveig-stjerne-aben-munden-%E2%80%93-sig-det-hojt/
- Stjerne, B.S. (2011). Livet skal leves – ikke overleves. E-bog. København: Dansk Fibromyalgi-Forening
- Stjerne, B.S. (2013). Få dig et liv – et godt liv med kronisk sygdom. København: Dansk Psykologisk Forlag
- Stjerne, B.S. (2014). Sandheder fra bag facaden. I Bækkenleddet, 1.
- Stjerne, B.S. (2014). GET A LIFE – 10 nøgler til det gode liv, med kronisk sygdom. E-bog.
Få dig et liv
Bog At leve med kroniske smerter er en krævende udfordring. Denne bog byder på inspiration og forskellige værktøjer til at blive en god selvhjælper, så du kan lære at tackle dine daglige udfordringer.