Lennart Holm er uddannet psykolog fra Københavns Universitet i 1974. Fra 1974 til 1980 arbejdede han som leder og psykolog på døgninstitutioner for adfærdsvanskelige børn og har siden 1984 arbejdet på Psykologisk Klinik i Næstved – fra 1989 som klinikchef. Klinikken blev i 2002 udvidet og omdannet til Center for Kognitiv Terapi og Supervision (Cektos).
Lennart Holm er godkendt specialist i psykoterapi og supervision og har forestået en række workshops og supervisionsforløb i ind- og udland. Fra 1995 til 2002 formand for Selskab for Adfærds- og Kognitiv Terapi og medlem af bestyrelsen for Den Europæiske Forening for Adfærds- og Kognitiv Terapi.