Persondata og cookiepolitik

1.  Baggrund og formål     

1.1.  Som led i dit køb af vores ydelser behandler vi en række personoplysninger om dig. Vi tager personoplysningsbeskyttelse meget alvorligt, og vi behandler altid dine personoplysninger i overensstemmelse med gældende lovgivning (Lov om supplerende bestemmelser til forordning om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (Databeskyttelsesloven)).

1.2.  Dansk Psykologisk Forlag A/S er personoplysningsansvarlig i henhold til behandlingen af dine personoplysninger, og vi sikrer, at dine personoplysninger behandles i overensstemmelse med gældende lovgivning for persondata.

1.3.  Du vil til enhver tid kunne kontakte os via følgende kontaktoplysninger:

Dansk Psykologisk Forlag A/S
Knabrostræde 3, 1. sal
1210 København K
CVR. nr.: 33255705
Telefonnummer: (+45) 4546 0050
E-mail: info@dpf.dk

1.4.  Når vi beder dig om at stille dine personoplysninger til rådighed for os, oplyser vi dig om, hvilke personoplysninger vi behandler om dig og til hvilket formål. Du modtager oplysning herom på tidspunktet for indsamling af dine personoplysninger.

2.  Behandling af personoplysninger

2.1.  Vi anvender dine personoplysninger med henblik på at levere vores ydelser samt at gøre vores service bedre, sikre kvalitet i vores produkter og tjenester og i vores kontakt med dig.

2.2.  De personoplysninger, vi anvender, omfatter:

  • Almindelige personoplysninger, herunder navn, adresse, telefonnummer og e-mailadresse, faggruppe/stilling.
  • Trafikpersonoplysninger om brug af internettet.
  • Transaktionspersonoplysninger i forhold til dine køb og betalinger.

2.3.  Vi indsamler og opbevarer dine personoplysninger i forbindelse med bestemte formål eller andre lovlige forretningsmæssige formål. Indsamling og opbevaring af dine personoplysninger sker, når vi har brug for at:

  • Behandle dit køb og levere vores ydelser.
  • Oprette en brugerkonto hos os.
  • Sende forlagets nyhedsmail.
  • Opfylde din anmodning om produkter eller tjenester.
  • Besvare forespørgsler og indsigelser.
  • Give dig information om produkter og ydelser, tilsvarende produkter og ydelser, du tidligere har købt hos os eller forespurgt på.
  • Forbedre vores produkter og tjenester.
  • Tilpasse vores kommunikation og markedsføring til dig.
  • Administrere din relation til os.

2.4.  Vi behandler kun personoplysninger om dig, der er relevante og tilstrækkelige i forhold til de formål, der er defineret ovenfor. Formålet er afgørende for, hvilke typer personoplysninger om dig, der er relevante for os. Det samme gælder omfanget af de personoplysninger, vi bruger. Vi bruger for eksempel ikke flere personoplysninger end dem, vi har brug for til det konkrete formål.

2.5.  Vi indsamler, behandler og opbevarer kun de personoplysninger, der er nødvendige i forhold til at opfylde ovenstående formål. Derudover kan det være bestemt ved lovgivning, hvilke type personoplysninger der er nødvendige at indsamle og opbevare for vores forretningsdrift. Typen og omfanget af de personoplysninger, vi behandler, kan også være betinget af, at vi skal opfylde en kontrakt eller en anden retlig forpligtelse.

2.6.  Vi kontrollerer, at de personoplysninger, vi behandler om dig, ikke er urigtige eller vildledende. Vi sørger også for at opdatere dine personoplysninger løbende. Da vores service er afhængig af, at dine personoplysninger er korrekte og opdaterede, beder vi dig oplyse os om relevante ændringer i dine personoplysninger. Du kan benytte kontaktoplysningerne i punkt 1.3 til at meddele os dine ændringer.

2.7.  Vi opbevarer dine personoplysninger, så længere de er nødvendige i forhold til det formål, som var grunden til vores indsamling, behandling og opbevaring af dine personoplysninger.

2.8.  Har du oprettet en brugerkonto hos os, skal du aktivt holde den ajour med eventuelle ændringer eller aktivt slette den, hvis du ikke længere ønsker at opretholde den.

2.9.  Hvis du har foretaget et køb, beholder vi dine personlige oplysninger i forbindelse med din transaktion af hensyn til bogføringsreglerne (Bogføringsloven).

2.10. Er du tilmeldt vores nyhedsmail, opbevarer vi dine oplysninger, indtil du aktivt afmelder nyhedsmailen og hermed tilbagekalder dit samtykke. Du kan til enhver tid afmelde nyhedsmailen. Dette kan gøres i hver modtaget nyhedsmail (via link nederst i mailen).

2.11. Vi indhenter dit samtykke, inden vi behandler dine personoplysninger til de formål, der er beskrevet ovenfor, med mindre vi har et andet lovligt grundlag for at indhente dem. Vi oplyser dig om et sådant grundlag og om vores legitime interesse i at behandle dine personoplysninger.

2.12. Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage ved at henvende dig til os. Brug kontaktoplysningerne ovenfor, hvis du ønsker yderligere oplysninger.

2.13. Hvis vi videregiver dine personoplysninger til andre samarbejdspartnere og aktører end dem, der fremgår af pkt. 4, bl.a. til brug for markedsføring eller forskning, indhenter vi dit samtykke og informerer om, hvad dine personoplysninger vil blive brugt til. Du kan til enhver tid gøre indsigelse mod denne form for videregivelse, og du kan også frabede dig henvendelser i markedsføringsøjemed i CPR-registeret.

2.14. Vi indhenter ikke dit samtykke, hvis vi er retligt forpligtet til at videregive dine personoplysninger, fx som led i indberetning til en myndighed.

3.  Sikkerhedsprocedure

3.1.  Vi har vedtaget interne regler om informationssikkerhed, som indeholder instrukser og foranstaltninger, der beskytter dine personoplysninger mod at blive tilintetgjort, mod at gå tabt eller blive ændret, mod uautoriseret offentliggørelse, og mod at uvedkommende får adgang eller kendskab til dem.

4.  Modtagere af personoplysninger

4.1  Vi videregiver dine oplysninger til vores eksterne leverandører. Dine oplysninger videregives kun for at kunne opfylde ovenstående formål og levere en ydelse.

5.  Brug af cookies

5.1.  Vi benytter tredjepartscookies, som er cookies, der håndteres af andre end os. Det kan f.eks. være virksomheder, der hjælper os med at overvåge, analysere eller målrette vores tjenester, reklamer eller hjemmesideindhold. For yderligere oplysninger om disse virksomheder, og hvordan du kan fravælge cookies fra disse virksomheder, se nedenstående links: https://www.google.com/analytics/

Hvis du har spørgsmål til vores brug af cookies, er du velkommen til at henvende dig til os. Vores kontaktoplysninger finder du i punkt 1.3.

5.2.  Google kan også videregive oplysningerne til tredjepart, hvor loven kræver dette, eller til tredjepart, som udfører opgaver for dem. Privatlivsvilkårene for Google Analytics accepteres ved besøg på dpf.dk og fremgår af http://www.google.com/privacy.html.

Bortset fra ovenstående tilfælde videregiver dpf.dk ikke data om den enkelte kundes anvendelse af tjenesterne på dpf.dk.

5.3.  Vi benytter cookies for at give dig den bedst mulige oplevelse, når du besøger vores hjemmeside. En cookie er en lille tekstfil, der lagres på din computers harddisk, smartphone eller andet it-udstyr. Cookien gør det muligt at genkende din computers/IP-adresse, og den indsamler oplysninger om hvilke sider du besøger, og hvilke funktioner du benytter.

5.4.  Hvis du ikke ønsker at acceptere cookies, kan du blokere dem i din browser. I den forbindelse skal du dog være opmærksom på, at der kan være tjenester eller funktioner, som du herefter ikke har mulighed for at benytte, eftersom de kræver cookies for at huske de valg, du foretager.

6.  Dine rettigheder

6.1.  Du har til enhver tid ret til at få oplyst, hvilke personoplysninger vi behandler om dig, hvor de stammer fra, og hvad vi anvender dem til. Du kan også få oplyst, hvor længe vi opbevarer dine personoplysninger, og hvem der modtager personoplysninger om dig, hvis vi videregiver personoplysninger i Danmark og i udlandet.

6.2.  Hvis du anmoder om det, kan vi oplyse dig om, hvilke personoplysninger vi behandler om dig. Adgangen kan dog være begrænset af hensyn til andre personers privatlivsbeskyttelse, til forretningshemmeligheder og immaterielle rettigheder.

6.3.  Du kan gøre brug af dine rettigheder ved at henvende dig til os. Vores kontaktoplysninger finder du i punkt 1.3.

6.4.  Hvis du mener, at de personoplysninger, vi behandler om dig, er unøjagtige, har du ret til at få dem rettet. Du skal henvende dig til os og oplyse os om, hvori unøjagtighederne består, og hvordan de kan rettes.

6.5.  I nogle tilfælde vil vi have en forpligtelse til at slette dine personoplysninger. Det gælder for eksempel, hvis du trækker dit samtykke tilbage. Hvis du mener, at dine personoplysninger ikke længere er nødvendige i forhold til det formål, som vi indhentede dem til, kan du bede om at få dem slettet. Du skal dog være opmærksom på, at det givetvis vil betyde, at vi ikke længere kan levere vores ydelse til dig. Du kan også kontakte os, hvis du mener, at dine personoplysninger bliver behandlet i strid med lovgivningen eller andre retlige forpligtelser.

6.6.  Når du henvender dig med en anmodning om at få rettet eller slettet dine personoplysninger, undersøger vi, om betingelserne er opfyldt, og gennemfører i så fald ændringer eller sletning så hurtigt som muligt.

6.7.  Du har ret til at gøre indsigelse mod vores behandling af dine personoplysninger. Du kan også gøre indsigelse mod vores videregivelse af dine personoplysninger til markedsføringsformål. Du skal bruge kontaktoplysningerne i punkt 1.3 til at sende en indsigelse. Vi behandler dine indsigelse hurtigst muligt (senest inden for 4 uger) og sender dig svar med en beskrivelse af, hvad vi vil gøre i sagen.

6.8.  Hvis du mener, at vi har behandlet dine personoplysninger i strid med lovgivningen, har du ret til at indgive klage til:

Datatilsynet
Borgergade 28 5.
1300 København K
Tlf. 33193218
E-mail: dt@datatilsynet.dk