Af Annika Lindén og Pia Halkier Bjerring

Anerkendende procesøvelser

Veje til engagement og forankring

  • Bog
    -
    +
    420,00 kr.
  • E-bog
    -
    +
    278,00 kr.
I alt
420,00 kr.
336,00 kr. ekskl. moms

Bogen indeholder opskrifter på, hvordan man designer en anerkendende proces. Udgives med spiralryg, så den kan bruges som arbejdsredskab helt inde i undervisningslokalet.

40 øvelser i dialogiske processer til brug i undervisning, udviklings- og forandringsprocesser med såvel kursister som team og større grupper bliver gennemgået i bogen. Beskrivelserne giver trin-for-trin opskrifter på formål, effekt, konkret forløb, varianter – lige til at gå til.
Øvelserne er inddelt i tre kategorier: Åbne-, Ordne- og Lukkeøvelser, der henviser til forskellige faser i en udviklingsproces. De indeholder således alt fra forventningsafstemning, idégenerering, videndeling til forhandling og evaluering. Alle øvelserne er afprøvede og tager udgangspunkt i deltagernes hverdagserfaringer for på den måde at skabe forankring og længerevarende effekt.

Bogen indeholder desuden en introduktion til den systemisk anerkendende tilgang, casebidrag og forklaringer af centrale begreber. Anerkendende procesøvelser er primært skrevet til ledere og konsulenter, der ønsker inspiration til udformning af forløb inden for det organisationskonsultative felt. Undervisere og studerende på psykologi-, organisations- og kommunikationsuddannelser, kan ligeledes få glæde af bogen.

Forord af Jacob Storch.

Fakta

Udgivelsesår
2008
ISBN (Bog)
978-87-7706-546-0
ISBN (E-bog)
978-87-7706-756-3 (ePub)
Antal sider
264

Om forfatterne

Annika Lindén

Annika Lindén er cand.psych., forfatter og konsulent. Annika arbejder systemisk og anerkendende med udvikling af individer, grupper og organisationer. Hun er særligt interesseret i systemisk procesledelse og hvordan disse metoder skaber energi og engagement i organisationer.

Pia Halkier Bjerring

Pia Halkier Bjerring er erhvervspsykolog, forfatter og konsulent i Label Works, hvor hun fungerer som proceskonsulent, coach og underviser. Pia har en særlig interesse i systemiske, narrative og anerkendende tankegange og har specialiseret sig i at koble disse med læringsperspektiver.

Om serien

Bogen indgår i ERHVERVSPSYKOLOGISERIEN, der handler om psykologien i vores arbejdsliv.

Bøgerne i serien giver indblik i de psykologiske aspekter af vores hverdag på jobbet og kommer med konkrete råd til, hvordan vi kan forbedre vores arbejdsliv – i såvel privat som offentligt regi.

Relaterede varer