Af Henning Bang, Thomas Nesset Midelfart, Thorkil Molly-Søholm og Claus Elmholdt

Effektive ledergrupper

- for bedre udvikling, implementering og tværgående sammenhæng

  • Bog
    -
    +
    420,00 kr.
  • E-bog
    -
    +
    279,00 kr.
I alt
420,00 kr.
336,00 kr. ekskl. moms
Førende forskere og praktikere fra Norge og Danmark har undersøgt effektive ledergrupper i en Leadership Pipeline-optik og sammenfatter i denne bog den bedst funderede og mest praktiske viden fra de sidste 40 års forskning i ledergrupper og beslutningsteam.

Nyere forskning viser, at effektive ledergrupper er afgørende for stærk implementering af beslutninger, integration af tværgående samarbejder og for at øge produktiviteten på vores arbejdspladser.
Et banebrydende samarbejde mellem førende forskere og praktikere fra Norge og Danmark har undersøgt effektive ledergrupper i en Leadership Pipeline-optik (dvs. på forskellige lederniveauer) og sammenfattet den bedst funderede og mest praktiske viden fra de sidste fyrre års forskning i ledergrupper og beslutningsteam.
Resultaterne er samlet i denne bog, som bl.a. viser, at disciplinen at sætte, drive og udvikle effektive ledergrupper kræver tre ting:
· Et skarpt blik for de resultater, en ledergruppe kan og skal sikre – tilpasset det lederniveau, gruppen er på.
· En intelligent ledergruppestruktur i organisationen med tydelige resultatkrav og klare formål.
· En stærk forståelse for, hvordan der skabes effektive arbejdsprocesser og gode forudsætninger for ledergruppen – tilpasset topchefgrupper, mellemledergrupper eller frontlinjeledergrupper.
Læs denne bog, hvis du vil have en teoretisk og praktisk introduktion til den nyeste viden med en række cases fra danske virksomheder.
Oversat fra norsk af Tom Havemann (kapitel 1-16 i originaltitlen).
Dansk bearbejdelse ved Claus Elmholdt og Thorkil Molly-Søholm.

Lyt til podcast med LEADKnowledge med Claus Emholt her

Fakta

Udgivelsesår
2015
ISBN (Bog)
978-87-7706-954-3
ISBN (E-bog)
978-87-7158-101-0 (ePub)
Antal sider
244

Om forfatterne

Henning Bang

Henning Bangs uddannelsesbaggrund er bred. Han er uddannet civiløkonom (MBA) fra Norges Handelshøjskole i Bergen (1982), psykolog fra Psykologisk institut, Universitetet i Oslo (1986) og har en doktorgrad i organisationspsykologi fra samme universitet (2010). Han blev specialist i organisationspsykologi  i 1997.  Henning har i sit arbejdsliv, og særligt siden han begyndte at arbejde som psykolog (1986), forsøgt at kombinere forskning, undervisning og praksis. Han arbejdede således i 7 ½ år med par- og familieterapi, samtidig med at han arbejdede med organisationsudvikling. De sidste 20 år har han desuden arbejdet med, samt forsket i, hvordan man kan få ledere og ledergrupper til at udvikle sig.

Thomas Nesset Midelfart

Thomas Nesset Midelfart (f. 1981) er uddannet psykolog ved Universitetet i Oslo med speciale i organisationspsykologi. Han har i flere år arbejdet med team- og lederudvikling og har udviklet og ledet lederudviklingsprogrammer for flere store internationale organisationer. Han arbejder i dag med ledergruppeudvikling, ledervejledning og organisationsudvikling i Bang&Midelfart (www.bangmidelfart.no).

Thorkil Molly-Søholm

Thorkil Molly-Søholm er cand.psych. og cand.mag., studielektor i ledelse, organisatorisk læring og coaching ved AAU. Thorkil trækker dels på sin forskning i coaching, organisationskonsultation og ledelse, dels på sin erfaring som direktør og underdirektør i Rambøll Management (2007-2009) og ATTRACTOR (2000-2007) og hans mangeårige erfaring som ledelseskonsulent og erhvervspsykolog.

Claus Elmholdt

Claus Elmholdt, cand.psych., ph.d., lektor i ledelses- og organisationspsykologi ved AAU samt stifter og partner i LEAD ? enter next level A/S (www.lead.eu). Han forsker, underviser samt konsulterer private og offentlige ledere inden for emner som ledelse, ledergrupper, læring og organisationsudvikling.

Anmeldelser

Det har været utroligt interessant og relevant for mig at læse bogen. Jeg deler helt forfatternes opfattelse af, at udvikling af ledergrupper på forskellige niveauer er en meget central forudsætning for at kunne skabe værdi i moderne komplekse organisationer, hvor helhedsorientering og sammenhængskraft er afgørende. Kort sagt, synes jeg, at denne bog og forskningen, der ligger bag den, er et meget nyttigt projekt.

Tine Garne Køhler, HR-udviklingschef, Region Hovedstaden, Center for HR

Anmeldercitater

[...] den kan bestemt anbefales til alle ledergrupper, der gerne vil arbejde med udvikling af gruppen eller organisationen.

Flemming Bach, Teknik & Miljø, februar 2016

[...] dermed placerer den sig helt klar på den side af ledelsesbøger, som bør befinde sig på bogreolen, hvor der kan hentes inspiration til eksekvering af forretningsstrategien.

Henrik Ørholst, Børsen, januar 2016

Jeg kan varmt anbefale bogen, som giver et differenceret syn på effektive ledergrupper. Det er interessant læsning om ledergruppers forudsætninger for at udvikle sig set i tæt sammenhæng med teorien om Leadership Pipeline. Bogen kan med fordel inddrages i udvikling af ledergrupper, da den bygger på solid forskningsbaseret viden og praktisk erfaring indenfor sit felt.

HR-chef Runa Brøchner, Skanderborg Kommune.

Forfatterne skriver ligetil og kommer også med mange eksempler, som især ledere, der er ledere for andre ledere, kan blive inspireret af. Bogen er informationstæt på den gode måde og er ikke egnet til godnatlæsning. Jeg anbefaler den til ledergrupper, som vil arbejde systematisk med udvikling af gruppen og organisationen.

Ulla Bechsgaard, Jyllands-Posten, 2015

Relaterede varer