Af Nina Lildal-Schrøder

Kort & godt om LGBT+

  • Bog
    -
    +
    225,00 kr.
  • E-bog
    -
    +
    157,00 kr.
I alt
225,00 kr.
180,00 kr. ekskl. moms
Hvad er LGBT+ og det seksuelle alfabet? Hvad er forskellen på seksuel orientering og kønsidentitet? Og hvordan kan man forstå og definere køn på en måde, der også rummer de mennesker, der ser sig som noget andet end mand eller kvinde, han eller hun?

KORT & GODT OM LGBT+ giver konkret viden om LGBT+, hvad de enkelte bogstaver står for, og hvor mangfoldigt køn og køns­forståelse, kønsidentitet og seksuel orientering i virkeligheden er.

Du kan også læse om minoritetsstress, regnbuefamilier og om udfordringer på arbejdspladsen, livet for unge LGBT+-personer og om LGBT+ og religion. Endelig er der gode råd til, hvordan pårørende og fagpersoner bedst kan støtte LGBT+-personer.

Bogen henvender sig til alle, der vil vide mere om seksualitetens og kønnenes mangfoldighed. Den er oplysende læsning for pårørende og for alle faggrupper, der arbejder med mennesker. Bogen er også til dem, der er undersøgende i forhold til køn og seksualitet.

Fakta

Udgivelsesår
2020
ISBN (Bog)
978-87-7158-795-1
ISBN (E-bog)
978-87-7158-796-8 (ePub)
Antal sider
126

Om forfatteren

Nina Lildal-Schrøder

Nina Lildal-Schrøder er psykolog, specialist i psykopatologi og klinisk psykologi, stifter af Psykologfagligt Selskab for Klinisk Sexologi og ejer af Sexologisk UddannelsesCenter. Nina har arbejdet med sexologi i over 15 år og har i sin klinik stor erfaring i at arbejde med kønslig, romantisk og seksuel mangfoldighed.

Citat fra bogen

“Der er mange mennesker i vores samfund, som ikke ved noget om LGBT+, om regnbuemiljøet og om, hvad alle de forskellige bogstaver står for. Når man ikke kender til det, er det let at lade sig lede af sine fordomme, at komme til – uforvarende – at træde folk over tæerne, at  tage ting for givet, som støder og sårer andre mennesker, at vedtage love, der diskriminerer, og at stemple en stor del af befolkningen som værende ’forkert’. Denne bog vil gøre op med det. Jeg vil prøve at præsentere en anden måde at se vores samfund på, en anden måde at anskue køn og kønsidentitet på og en anden måde at tænke seksualitet og seksuel orientering på.”

Anmeldelse

Bogen definerer og synliggør begreber om minoriteterne for majoriteten. Yderst brugbar i debatten om LGBT+, der blot bliver mere vedkommende.

Louise Urban Andersen, DBC

Om Kort & godt-serien

Kort & godt-serien er en række bøger, der beskriver det vigtigste, man skal vide om forskellige emner inden for psykologi og organisation. Der kommer løbende flere nye titler i serien, både om aktuelle og grundlæggende emner. Bøgerne er skrevet af førende danske eksperter på området og formidler den vigtigste viden på feltet i et sprog, der er til at forstå.

Relaterede varer