Af Per Hove Thomsen og Judith Becker Nissen

Kort & godt om TICS & TOURETTES SYNDROM

  • Bog
    -
    +
    225,00 kr.
  • E-bog
    -
    +
    158,00 kr.
I alt
225,00 kr.
180,00 kr. ekskl. moms
Hvad er tics – og hvordan opstår de? Hvad er forskellen mellem tics og Tourettes syndrom? Hvordan håndterer og behandler man tics?

Tics er en lidelse, der ofte begynder i den tidlige barndom og derefter har et svingende forløb, hvor symptomerne i perioder kan være meget belastende og hæmmende.

Tics kan være både motoriske og vokale – dvs. bevæge-tics og lydtics – og de kan være forbigående eller af mere kronisk karakter. Man kalder det Tourettes syndrom, når man både har motoriske og vokale tics i længere tid end et år.

KORT & GODT OM TICS & TOURETTES SYNDROM giver grundlæggende viden og konkrete råd om lidelsen. Blandt andet afliver den 10 udbredte myter om tics og Tourettes syndrom. Den indeholder også et skema med en opgørelse over motoriske og vokale tics, som læseren selv kan udfylde, for at få et overblik over symptomerne.

KORT & GODT OM TICS & TOURETTES SYNDROM er skrevet til unge og voksne med tics og deres forældre, lærere, pædagoger og andre tæt på. Den henvender sig også til psykologer, læger og alle andre faggrupper, der arbejder med børn og unge med tics.

Fakta

Udgivelsesår
2021
ISBN (Bog)
978-87-7158-918-4
ISBN (E-bog)
978-87-7158-919-1 (ePub)
Antal sider
96

Om forfatterne

Per Hove Thomsen

Per Hove Thomsen, læge, dr.med, professor i børne-og ungdomspsykiatri ved Aarhus Universitet, overlæge og leder af forskningsafsnittet ved Børne-og Ungdomspsykiatrisk Afdeling i Region Midt og en af landets førende eksperter i ADHD. Forsker i årsagerne til og behandlingen af ADHD.

Judith Becker Nissen

Judith Becker Nissen er overlæge og daglig leder af Tourette-ambulatoriet på Aarhus Universitetshospital. Hun er speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri med fokus på børn og unge med tics-lidelser og OCD samt andre ledsagende psykiatriske og somatiske lidelser. Judith har desuden undervisnings- og forskningserfaring i feltet og er forfatter til en række nationale og internationale tidsskriftsartikler.

Om Kort & godt-serien

Kort & godt-serien er en række bøger, der beskriver det vigtigste, man skal vide om forskellige emner inden for psykologi og organisation. Der kommer løbende flere nye titler i serien, både om aktuelle og grundlæggende emner. Bøgerne er skrevet af førende danske eksperter på området og formidler den vigtigste viden på feltet i et sprog, der er til at forstå.

Relaterede varer